DIFØT FORUM
Fri energi => William Alek, Auroratech => Topic started by: anders on August 06, 2014, 10:48:02 pm
-
http://www.youtube.com/watch?v=tXno_7xXSZs&feature=youtu.be
En fantastisk demonstration af en OU transformer
OU faktoren er 1.6
Forsøget er relativt nemt at lave efter.
/Anders
-
Den er super simpel. Den består vel af 3 transformatorkerner (en er dobbelt så stor som de andre, og består måske blot af to stk af de andre) (der må være at finde i vedlagte fil), og 3 spoler med kobbertråd.
Man kan høre antallet af vindinger på lydsporet. Det er 20 vindinger i den eneste primær spole (1.4 Ohm og 3.07 mH), og 120 i de to sekundærspoler (hver 121 mH og 16 Ohm). Ved sammenligning med andre dele på bordet må man kunne beregne størrelsen af kerner og spoler i millimeter.
I modsætning til fx MEG'en der kræver firkantede pulser, så kører denne transformer med sinusformig spænding og strøm. Frekvensen er ikke særlig kritisk. Frekvenser i området 50 Hz - ca 3200 Hz er vel anvendelige, men maximum OU opnåes omkring 3200 Hz. Spændingen behøver ikke være voldsomt stor. 10 Volt er nok. En almindelig HiFi-forstærker kan lavere inputtet til transformatoren.
Man kan derfor måle spænding, strømstyrke og fase-vinkel med meget almindeligt udstyr, og man undgår de store problemer med højfrekvente pulser. Selv en gymnasieelev burde være i stand til at lave de nødvendige målinger og beregninger på denne maskine.
Denne OU-maskine er så super-simpel at selv medlemmer af DIFØT med 10 tommelfingre burde have en fair chance for at bygge sådan en maskine og få OU.
Der bruges i videoen en Honeywell CSLA1CD Linear Current Sensor (se vedlagte fil).
Der bruges 1 stk TENMA 72-8400 OSCILLOSCOPE, 8MHZ, 1 CHANNEL, 40MSPS (http://www.newark.com/tenma/72-8400/oscilloscope-8mhz-1-channel-40msps/dp/13N3778)
Der bruges et stk Fluke 105B Scopemeter.
Der bruges en Casio fx-991ES regnemaskine
Der bruges et Fluke 787 Processmeter
Der bruges et Fluke 21 Multimeter
Jeg vurderer kernerne til at være af typen Metglass AMCC100
Jeg kan ikke genkende signal-generatoren eller audio-forstærkeren.
/Anders
-
http://manz-electronic.de/index.html
er stedet hvor man køber disse transformator kerner, hvis man bor i Danmark
/Anders
-
Jeg har opbygget en transformator som angivet i http://www.youtube.com/watch?v=tXno_7xXSZs&feature=youtu.be , dog med hvad der nu lige lå i skuffen. 3 ferritkerner fra gamle højspændingstransformatorer til TV og nogle spoler med en åbning, der var stor nok til dobbeltkernerne. Det er særdeles tydeligt, at primæren opfører sig reaktivt, dvs. med en væsentlig faseforskel mellem spænding og strøm hen mod de 90 grader. Størst faseforskel fås ved kortsluttet sekundær. Jeg har ikke målt konkret på denne primitive opstilling, men kan stærkt anbefale, at man kigger nærmere på dette system !!!
Venligst Esben
-
Esbens forsøg bekræfter målingerne der vises på videoen.
Ud fra det Esben fortæller har han opnået OU > 1.0
Ganske positivt.
/Anders
-
De anvendte Metglas transformatorkerner koster 38,20 Euro per kerne.
/Anders
-
Jeg har lavet en lille model af den viste transformer. En vinding i sekundærspolen er ca 39 cm, og en vinding i primærspolen ca 26 cm.
Så er der 5,20 m kobbertråd i primæren, og 46,8 m i hver sekundær.
Så er modstanden per meter tråd 0.27 ohm i primæren og 0.34 ohm i sekundæren
Så er primæren ca #19 AWG og sekundæren ca #20 AWG.
-
Eller sagt på anden måde:
#20 AWG er en meget almindelig kobbertråd, og både primæren og de to sekundærer er viklet med denne meget almindelige kobbertråd.
Så kobbertråden er ikke kritisk og kernematerialet er ikke kritisk.
Vi kan opnå OU med ferrit-ringe, som er meget udbredt på markedet, og relativt billige.
Jeg har pumpet 100 Watt gennem ferrit ringe, og jeg ved at man kan pumpe en 1 kW gennem ferritringe.
Jeg begynder at få julelys i øjnene....
-
http://dk.rs-online.com/web/p/oscilloskoper-digitale/8111230/
for kun ca 36.000 DKK (+moms?) kan man erhverve et Fluke ScopeMeter som på pålidelig måde kan beregne input-effekten til vores transformer.
Det viser at Bill Alek bruger det bedste udstyr der findes, og at han har masser af penge.
Begge faktorer bør fortælle os at man skal stole på ham/tillægge hans udsagn en vis værdi.
For os fattigrøve, så må vi hellere finde en billigere løsning, som kunne være et PicoScope + en Lenovo Laptop.
-
Neu: Ringkern TX58/41/18-4C65: Dieser Ringkern mit fast 60mm Außen-durchmesser kann als Ersatztyp für den beliebten FT240-61 eingesetzt
werden. Der Innendurchmesser ist etwas größer als üblich, was durch eine größere
Höhe wieder kompensiert wird. Die 4C65 Mischung eignet sich gut für Strom- und Spannungsbaluns von 160 - 6m. Das besondere an diesem Kern ist die sehr
robuste, beigefarbene Expoxybeschichtung, die es nur bei Ferroxcube gibt. Leider
bietet Ferroxcube keinen 4C65 Kern in dieser Grössenklasse im Standardprogramm an. Wir haben daher eine größere Menge speziell von Ferroxcube für uns anfertigen
lassen. Dieser Kern ist etwa für 1000 Watt ausgelegt. Eventuell kann man auch mehrere Kerne stapeln.
Daten: 58mm AD, 41mm ID, 18mm Höhe, Permebilität 125, AL = 160 (nH), Gewicht
ca. 110g, beige Epoxy-Beschichtung;
Preise: 1 Stück 16,00 Euro; ab 4 Stück 15,00 Euro
http://www.dx-wire.de/
Et eksempel på en ringkerne, som kan håndtere 1 kW.
Med sådan en kerne er der "udsigt", eller hvad det nu hedder på dansk...
Potentiale? Muligheder? Perspektiver?
/Anders
-
Hej Anders,
Her kan man købe toroider af nanoferrit, som nok er bedre end metglas:
http://direct.mhw-intl.com/nanocrystalline-cores/?p=1
Mvh
Gøsta
-
Jeg har lavet nogle forsøg med min OU transformator, for bedre at forstå dennes funktion. Der er ikke noget "normalt" ved denne trafo. F.eks. kan man kortslutte den ene sekundærvikling uden det tilsyneladende ændrer noget som helst - mærkeligt. Eneste logiske funktion er, at stømforbruget på sekundæren påvirker direkte strømforbruget på primæren, men jo mere strøm der trækkes des større faseforskel skabes på primærsiden. Som sagt tidligere bliver fasevinklen ca. 90 grader ved kortsluttet sekundær. Den første rapport over konkrete forsøg kan læses i vedhæftede pdf.
Venligst Esben
-
Esben har lavet flot dokumenterede målinger. De ser lovende ud. Det er meget tæt på OU, og med de ret tilfældige spoler og kerner, så er det meget flot.
/Anders
-
http://direct.mhw-intl.com/m-116.html
Et eksempel på en toroid-kerne, som for mit utrænede øje ser interessant ud til dette forsøg.
Prisen på ca 300 USD per kerne er dog temmeligt høj.
Jeg har vist ikke nogen særligt egnede kerner liggende. Og de magnetiske egenskaber af de kerner jeg har, fortaber sig vist i historiens mørke.
/Anders
-
Hej Esben
Min browser gik i baglås da jeg forsøgte a svare. Din vedhæftning er nu forsvundet?! Den kunne dog gendannes i Adobe Reader. Mystisk!
I dit forsøg er kernen med sekundærerne bedre koblet end vist i videoen og ligner mere en trefaset transformator. I videoen rører kernen med sekundærerne kun med hjørnerne hvilket giver en svag kobling. Da strømmen i sekundærkernen skaber et felt i begge ben, der vender enten op eller ned, vil feltet gå retur gennem den svage kobling i hjørnerne til primærkernerne og ellers gennem luften mellem de vandrette ben (mellem top og bund). Sekundær kernen danner dermed en spole med en luftspalte hvilket giver en reaktiv belastning set fra primær siden. Den virker dermed blot som om en spole benyttes som belastning hvilket er en ren reaktiv belastning (max 90 grader faseforskydning).
Opbygningen i videoen minder om UDT’en (Unidirectional Transformer) fra Paul Raymond Jensen: http://www.hyiq.org/Research/Details?Name=A%20Free-Energy%20Device (http://www.hyiq.org/Research/Details?Name=A%20Free-Energy%20Device). Se side 4 hvor figurerne viser opbygningen på følgende side (billederne kan desværre ikke indsættes her men er vedhæftede): http://www.overunity.com/12794/re-inventing-the-wheel-part1-clemente_figuera-the-infinite-energy-machine/dlattach/attach/135182/ (http://www.overunity.com/12794/re-inventing-the-wheel-part1-clemente_figuera-the-infinite-energy-machine/dlattach/attach/135182/). UDT’en benytter en E-I kerne med en nøje tilpasset luftspalte på midterbenet hvilket er primæren. Sekundærerne er koblet i serie og ophæver hinanden men er i fase med primæren. Yderligere er der en modkoblingsvikling på primæren koblet i serie med sekundærviklingen men med strømmen i modfase med primæren.
Jeg har diskuteret kohærens med en fra et andet diskussionsforum. W.B. Smith hævdede at man kan skabe energi ved at blande to felter kohærent. Denne bekendte byggede UDT’en med ferrit blokke men med den forskel at yderbenene var primæren og midterbenet var sekundæren. Idéen var så at blande felterne fra sekundærerne i midterbenet og forsøge at få dem kohærente, hvilket skulle give den dobbelte effekt ud i forhold til hvad der sendes ind i primærspolerne. Ifølge hans målinger kom der kun op til 1.30 gange højere effekt ud.
Det er dog værd at arbejde videre med da det viser at energi kan hentes eller ”skabes” ved at udføre det rette forsøg.
Venlig hilsen
Ole
-
https://www.youtube.com/watch?v=5yT1B7ivgEg
Tjah, her har Juan Ruiz Salamanca bygget en 500 Watt maskine efter nogenlunde samme princip.
Mit spanske er for rustent til at jeg kan følge med i forklaringen.
Det ser ud som han bruger en 555 oscillator og en 4013 IC og en nogenlunde almindelig transformator.
Hvis vi kunne nå derhen, så ville det være fint....
/Anders
-
Er der for øvrigt nogen her, der kan spansk?
/Anders
-
Hvad skulle det være? Må jeg byde på en COP 1,04 - 1,10 - 1,16 - 1,19 - 1,37 - 3,72 - 4,51 eller hvad med en fasevinkel over 90 grader! Forsøgene kan ses på vedhæftede pdf. En fasevinkel på over 90 grader kunne opnås med en R-load på 1 ohm. Fasevinklen kunne beregnes til 90,1 - 90,2 grader, og normalt ville jeg have smidt resultatet i papirkurven, hvis ikke lige W.A. havde vist det samme på videoen. Effekten skal nok tolkes som en form for reflektion, hvor noget af energien bliver kastet tilbage til primærsiden.
Konklusion: En COP>1 kan lade sig gøre.
Venligst Esben
-
I den spanske kuffert er der et 12 volt batteri i øverste venstre hjørne, pakket ind i sort tape.
Han siger det selv. Så hans box er bare en converter fra 12 volt til 220 volt AC.
-
Hej Esben
Det ser meget lovende ud. Hvis det er kritisk med belastningen kan der benyttes en konverter på denne til at holde på impedanstilpasningen. Jeg mener det er Delamorto og Akula0083 m.fl. der switcher på både indgangssiden og på udgangssiden.
Jeg er gået i gang med at konstruere en transformator til afprøvning af UDT'en.
Ole
-
>
Så hans box er bare en converter fra 12 volt til 220 volt AC.
<
Det er vist ønsketænkning. Et batteri er vel nødvendigt for at få processen i gang. En almindelig bil har også et startbatteri, uden at bilen derfor bare er en converter fra 12 Volt til km/h.
Men hvis du forstår spansk, kan du måske lave et transcript af videoen?
/Anders
-
Spanske video.
Se: Video 5:50 han siger batterio og peger.
https://www.youtube.com/watch?v=5yT1B7ivgEg
Se diagram her:
https://onedrive.live.com/?cid=306a0f7a9fe6c6ab&id=306A0F7A9FE6C6AB%21123&ithint=folder,.JPG&authkey=!ACHPIwxcE-f1Pmo#cid=306A0F7A9FE6C6AB&id=306A0F7A9FE6C6AB%21177&v=3&authkey=%21ACHPIwxcE-f1Pmo
Se ud som en almindelig occilator med transistor MJ3001 udgang, der forsyner trafo 2x 9 volt primær og 220v sekundær. Tilført 12 volt DC.
Kan man ikke indsætte billeder i dette forum ?????
-
Man kan attache billeder i form af filer.
Det ligner ganske rigtigt en almindelig oscillator der forsyner en almindelig transformator, men jeg tror at en oversættelse af det spanske vil vise noget andet.
men det nytter ikke meget at gætte på hvad der bliver sagt.
/Anders
-
Der er brugt ca 52 m #20 kobbertråd til demoforsøget, svarende til 0.8 mm kobbertråd, eller ca 240 gram. Hvis man køber 1 kg 0.8 mm kobbertråd, så har man nok til forsøget.
/Anders
-
Der er ingen af Juan Ruiz Salamancas diagrammer der viser noget der går retur fra udgangen:
https://www.youtube.com/redirect?q=https%3A%2F%2Fonedrive.live.com%2Fredir%3Fresid%3D306A0F7A9FE6C6AB!123%26authkey%3D!ACHPIwxcE-f1Pmo%26ithint%3Dfolder%252c.JPG&redir_token=STo11WBy_lM8uxj2vxg62sj1t2F8MTQwNzkyNTYzMUAxNDA3ODM5MjMx
Jeg kan heller ikke finde nogen af kommentarerne under videoen der påstår at det har noget med fri energi at gøre. Det ligner mere en ret simpel inverter eller vekselretter med indbygget batteri, i stedet for et eksternt batteri som er mere almindeligt, med mindre man taler om en UPS (Uninterruptible power supply) hvor batteriet godt kan være indbygget i kabinettet.
/Ole
-
Denne diskussion har taget en besyndelig drejning.
Ole gav Juan Ruiz Salamancas inverter som et eksempel på fri energi i post #14.
Juan Ruiz Salamanca omtaler den selv som en fri energi maskine i nogle af sine you tube kommentarer.
Nu siger Ole han ikke kan se inverteren har noget med fri energi at gøre.
Måske vi skulle droppe disse udenoms diskussioner om Juan Ruiz Salamancas inverter, og prøve at holde os lidt til sagen, nemlig nemlig William Aleks demonstration.
-
Hvad skulle det være? Må jeg byde på en COP 1,04 - 1,10 - 1,16 - 1,19 - 1,37 - 3,72 - 4,51 eller hvad med en fasevinkel over 90 grader!
Konklusion: En COP>1 kan lade sig gøre.
Venligst Esben
Fantastisk. Tak til Esben.
Det er da noget af et gennembrud!
Nu står vejen åben for at lave en lidt større maskine, der leverer lidt større output...
-
Man kan sige at Esbens målinger ikke bare bekræfter William Aleks transformer men også Paul Raymond Jensen's UDT, og dermed vel også Salamancas inverter.
Jeg har hørt om et antal tilfælde hvor ingeniørfirmaer lavede denne type apparater. Det skulle være ret nemt at lave dem i størrelsesorden 500 Watt-1 kW altså nogenlunde som Salamancas inverter.
Imidlertid sker der normalt det at man får besøg af nogle mennesker, der synes at man overtræder deres spilleregler.
Så jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi nu fik besøg, og fik besked på at indstille vores eksperimenter.
/Anders
-
Hej Anders
Denne diskussion har taget en besyndelig drejning.
Ole gav Juan Ruiz Salamancas inverter som et eksempel på fri energi i post #14.
Juan Ruiz Salamanca omtaler den selv som en fri energi maskine i nogle af sine you tube kommentarer.
Nu siger Ole han ikke kan se inverteren har noget med fri energi at gøre.
Jeg lagde ikke mærke til at det var Juan Ruiz Salamanca i dokumentet. Hvis han benytter UDT'en kan det godt være at han laver fri energi selvom han ikke viser en tilbagekobling fra udgangen i sine diagrammer. Det er selve transformatoren der er interessant. Da luftspaltens størrelse er kritisk ifølge Paul Raymond Jensen (han brugte flere timer med en fil) laver jeg en transformator med en variabel luftspalte.
Sekundærviklingerne placeres på en ring uden luftspalte. Viklingerne placeres overfor hinanden på de to sideben. Primærviklingen laves på en separat kerne der passer ind mod sekundær ringen. Denne kerne kan med fordel være en C formet kerne der passer i højde med sekundærkernen. De to ender på C-kernen placeres ind mod sekundærkernen på de vandrette segmenter midt mellem sekundær viklingerne. På den måde kan luftspalten reguleres ved at lægge passende afstandsstykker mellem de to kerner. Dette er en lettere måde til at lave forsøget. Til masseproduktion skal man selvfølgelig lave den rigtige magnetkerne med den korrekte luftspalte på et af benene.
Imidlertid sker der normalt det at man får besøg af nogle mennesker, der synes at man overtræder deres spilleregler.
Så jeg ville ikke blive overrasket, hvis vi nu fik besøg, og fik besked på at indstille vores eksperimenter.
Disse personer siges at være ekstremt lyssky. Hvis man laver et open source projekt vil de højest sandsynligt holde sig på afstand, enten for ikke at blive røbet overfor myndighederne eller for ikke at få befolkningens vrede mod sig. Kik blot på dem der offentliggør deres projekter og bliver fulgt af mange, de slipper åbenbart fint af sted med det. Det kunne tyde på at de lyssky typer godt selv ved at de er kriminelle og ikke vil eksponere sig selv offentligt. Opfindere der normalt er meget hemmelighedsfulde har risiko for at blive forfulgte, da hemmelighedskræmmeri gør dem sårbare.
/Ole
-
Sekundærviklingerne placeres på en ring uden luftspalte. Viklingerne placeres overfor hinanden på de to sideben. Primærviklingen laves på en separat kerne der passer ind mod sekundær ringen. Denne kerne kan med fordel være en C formet kerne der passer i højde med sekundærkernen. De to ender på C-kernen placeres ind mod sekundærkernen på de vandrette segmenter midt mellem sekundær viklingerne. På den måde kan luftspalten reguleres ved at lægge passende afstandsstykker mellem de to kerner. Dette er en lettere måde til at lave forsøget.
Glimrende forsøgsopstilling!
/Anders
-
Vi har nu brug for at kunne regne på kerner. Hvordan er reluktans defineret? Hvad er det for en "m", som Paul Raymond Jensen taler om?
Hvad er hans enhed A-T/M? = Ampere-Turns/meter
Hvad er "the laws of magnetic circuits"?
Hvad er a i denne ligning:
a[N(Primary)] = [N(secondary)/2)‐N(feedback)]
Hvad er Y,m og A i denne ligning?
R = Reluctance = Y/mA
Jeg synes ikke umiddelbart at jeg har nogen bøger om disse ting på mine boghylder. Men jeg har vedlagt et kapitel, som jeg har fundet på nettet.
/Anders
-
I følge http://en.wikipedia.org/wiki/Magnetic_reluctance
må m være permeabiliteten
A må være tvæsnitsarealet af kernen
Y må være længden af den magnetiske rundkreds.
Mulig tolkning af a[N(Primary)] = a * N(Primary) ???
/Anders
-
http://www.free-energy-info.com/Chapt3.html
Her omtales Figuera's fri energimaskine, som blev patenteret i 1908. Den fungerer tilsyneladende efter samme princip...
/Anders
-
Hej Anders
Jeg synes ikke umiddelbart at jeg har nogen bøger om disse ting på mine boghylder. Men jeg har vedlagt et kapitel, som jeg har fundet på nettet.
Der ligger meget litteratur om magnetisk kredsløbsberegning på internettet.
Introduction To Power Electronics Der er et helt kursus. Kapitel 12 er om magnetisk kredsløbsdimensionering.
http://www.ieee.li/pdf/introduction_to_power_electronics/ (http://www.ieee.li/pdf/introduction_to_power_electronics/)
Design of Magnetic Components
http://w5jgv.com/hv-ps1/pdf/design_of_magnetic_components.pdf (http://w5jgv.com/hv-ps1/pdf/design_of_magnetic_components.pdf)
Ferritkerne databøgerne fra Siemens og Ferroxcube (Philips i ældre udgave) er også gode. Siemens databogen går muligvis også under et andet navn. Det kan jeg ikke lige huske. Disse firmaer sælges og købes ind imellem og ændrer dermed navn. De engelske sider af Wikipedia har også teorien.
Det er alt sammen kendt teknik der benyttes til beregning af de magnetiske dele i f.eks. en strømforsyning.
Jeg har en E-I kerne med en luftspalte der ser ud til at overholde P.R. Jensens designkriterier for UDT'en. Der skal så laves nye spoleforme da der ellers kun er den normale til vikling omkring midterbenet. Derfor har jeg valgt at lave kernen med den variabel luftspalte. Ellers skal man lave det som Dr. Andrei Melnichenko med to E-kerner og luftspalter mellem alle benene. Den omkringliggende elektronik bliver dog ikke så simpel som med UDT'en der ikke kræver andet end hvad en almindelig transformator gør som input. Melnichenkos transformator kræver kortslutning af en af viklingerne under en del af cyklusen.
Vi har nu brug for at kunne regne på kerner. Hvordan er reluktans defineret? Hvad er det for en "m", som Paul Raymond Jensen taler om?
Reluktansen Rm = magnetiseringen [A] / fluxen [Wb], A er Ampere og Wb er Weber eller Volt * sekund
Rm kan også skrives som vindingstallet2 / induktansen [H], [1/H] = [A/Wb] hvor H er Henry
Hvad er hans enhed A-T/M? = Ampere-Turns/meter
Hvad er "the laws of magnetic circuits"?
Hvad er a i denne ligning:
a[N(Primary)] = [N(secondary)/2)‐N(feedback)]
a = Voutput/Vprimary i følge UDT ligningerne nederst på siden: http://www.hyiq.org/Research/Details?Name=A%20Free-Energy%20Device (http://www.hyiq.org/Research/Details?Name=A%20Free-Energy%20Device)
Hvad er Y,m og A i denne ligning?
R = Reluctance = Y/mA
Y må være middellængden magnetfeltet tager i kredsløbet.
m må så være permeabiliteten i materialet hvor magnetfeltet løber og
A er så arealet af kernen der leder magnetfeltet.
/Ole
-
Anders
Jeg så ikke lige at du selv havde svarret på Y,m og A i næste post.
/Ole
-
Den danske leverandør af Nanoperm kerner er i øvrigt Dovitech i Brøndby, hvor man taler med
Michael Rosenkrantz
Direct Tel: + 45 45 16 85 02
http://www.dovitech.dk/Default.aspx?ID=128
/Anders
-
http://www.magnetec.de/en/nanopermr-products/technical-data-nanopermr/
http://www.metglas.com/products/magnetic_materials/2605SA1.asp
Ovenstående links tillader en sammenligning mellem Metglass og Nanoperm.
Hvis man bruger Steinmetz formel for tab i magnetiske materialer:
Loss = k * B**1.5 * f
Nanoperm: Losses (0,3 T / 100 kHz / sinus) < 110 W/kg
110 = k * 0,164 *1E5 => k = 0.669E-3
Metglas: Losses ( 1.0 T /50 Hz/sinus) = 0.05 W/kg
Metglass: 0.05 = k * 50 => k = 1E-3
Tabene i Nanoperm er tilsyneladende 33% mindre end i Metglass, og man kan derfor gå lidt højere op i frekvens med Nanoperm end med Metglass.
Bortset fra tabene i materialet er der ikke den store forskel. Der er noget forskel i magnetostriktion, men det betyder vel ikke så meget.
Så min vurdering er at det billigste og mest lavteknologiske er lamineret jern. Hvis man har kilogram nok, så kan man lave en fin maskine.
Nanoperm/Metglass er mere højteknologisk, svarer til højere frekvenser, og kan give store effekter på meget lille plads.
-
http://www.magnetec.de/fileadmin/pdf/nanoperm.pdf
Her er en sammenligning mellem ferrit og nanoperm. Nanoperm har 4 gange mindre tab, samtidigt med at det har dobbelt så høj mætnings-magnetisme. Om det så svarer til 8 gange så stor udgangseffekt af en transformer, det kan jeg ikke lige gennemskue.
/Anders
-
Så en ferrit-kerne er vel et godt kompromis, hvis det skal være billigt, og man kan tillade sig at arbejde ved frekvenser som 10 kHz.
/Anders
-
Når jeg prøver at regne på UDT'en, så ser jeg i første omgang væk fra tilbagekoblingsviklingen, og så får jeg at den gensidige kobling mellem input og output er den samme i begge retninger, lige som den er på en normal transformer. Så virker transformeren ikke særligt unidirektional...
Jeg hører gerne fra en anden, som kan regne den UDT igennem.
Selvfølgeligt overtrumfer målinger og eksperimenter alle beregninger. Men det var nu meget rart hvis beregningerne også viste Unidirektionalitet...
/Anders
-
Nu har jeg lavet beregninger på en UDT, hvor jeg medtager feedback-spolen.
Jeg har lavet beregningerne i et spreadsheet.
Som kerne bruger jeg 3 halve Metglass AMCC100
Med en luftspalte på 0,1 mm bliver reluktansen af den primære gren 3,46 gange reluktansen i de to sekundære grene
Med 120 vindinger i hver sekundær og 120 vindinger i feedbackspolen opnår jeg at strøm i sekundæren inducerer præcis 0 volt i primæren. Til gengæld inducerer strøm i primæren heller ikke strøm i sekundæren.
Jeg har meget sandsynligt lavet en regnefejl et eller andet sted.
Regneark er vedhæftet
-
Inverter 12V to 220V, 500W, Stand Alone, Portable and Self-charging.
Juan Luis Salamanca presenter of various videos, explains how to build a self-charging inverter from plans
which are readily available on the internet. His unit is constructed using largely recycled or free components.
He presents two units and concentrates on explaining the second more powerful unit which houses a larger transformer and provides power for up to three or four hours without heating or vibration. It provides a reliable, portable power source as well as being self-charging - if not drained of energy. The unit presented weighs around 2Kg and is used to power lamps or light machinery.
Juan presents similar videos on http://onedrive.live.com/redir?resid .
He is happy to reply to emails, questions or comments - if he can understand them. He will send links for/or plans which appear in
the video at 23m 30s if requested to do so.
Hope this serves.
Saludos, Robin
-
500 Watt i 3 timer svarer til 125 Ah fra et 12 V batteri. Det kræver minimum et nominelt 250 Ah batteri at levere i praksis 125 Ah.
Sådan et batteri vil veje omkring 50 kg.
De 500 Watt kommer tydeligvis ikke fra det lille batteri i kassen....
/Anders
-
De burde være umuligt for Salamancas maskine at virke uden en specielt viklet transformer. Og på videoen virker transformeren meget almindeligt viklet...
/Anders
-
Juan ruiz salamanca. Offentliggjort the 2014/02/16
1000 w inverter.
https://www.youtube.com/watch?v=0c21mG-_JnM&list=UUoAMbcC0YCP0J44h0D8wEoQ
Tekst under video, oversat af google.
Hej her vil jeg præsentere 3 af mine super investor, som den og monteret på en demo, så folk kan se det perfekt og indså, at systemet er autentisk uden bedrag eller tapujes er i dette system ligesom alle mine er ægte, kan jeg ikke lide eller ønsker at vildlede nogen, jeg ønsker blot at hjælpe folk, der ikke har råd til at købe ethvert system, der sælges på markedet, og forklare, hvordan man gør det gratis med dele og komponenter genanvendt, hvis den video, du ønsker at abonnere på min kanal og give mig som en hilsen.
Han viser tydeligt at den ikke virker uden 12 volt ind. Det er en almindelig inverter.
Når der står 500watt på vinkelsliberen er det ikke det den bruger ubelastet. Det er ca 60 watt.
Den er for øvrigt langsom om at starte.
Se hans side med alle videoer. Så forstår man ham bedre.
https://www.youtube.com/user/JUANYU1RUIZ/videos
Glem alt om OU fra hans trafoer. Har jeg misforstået noget ???
Lars2
-
Jeg har fundet et sæt matchende ringkerner.
Esben henviste mig til nogen spoler med 15 m højttalerkabel fra thansen, som jeg købte nogle af. De tomme spoler er perfekte til Bedinis SG. Højttalerkablet syntes jeg kunne være velegnet til et transformatorforsøg. Jeg splittede højttalerkablet i to enkeltledninger.
Jeg har så viklet 15 m højttalerkabel-enkeltledning som primæren og hver af de to sekundærspoler. Resistansen af hver spole er 1.05 ohm. Induktansen af en enkelt sekundærspole er 0.25 H induktansen af primæren er 0.36 H.
Antallet af viklinger i hver sekundærspole er ca 55, og i primæren vel ca 75.
De to spoler kan forbindes i serie på to måder. Den ene giver en samlet induktans på 0.18 H, den anden 0.89 H.
Ved 50 Hz må trafoen have en indgangsimpedans på 2 * PI * 50 * 0.36 Ohm = 113 Ohm
Hvis jeg sluttede primæren til lysnettet skulle der så gå en strøm på ca 2 Ampere, hvilket både sikringer og højttalerkabel burde kunne tolerere.
/Anders
-
Kernen går tilsyneladende i mætning ved mindre end 25 V AC 50 Hz på primæren, hvorefter strømstyrken stiger kraftigt..
Så man skal nok bruge højere frekvenser med denne kerne.
/Anders
-
Jeg fandt omsider en audio-amplifier. Den ene kanal var død, den anden virkede OK, og klippede ved 1 kHz 88 V pp ud forbundet til primæren af Alek transformeren.
-
Nu får jeg 60 Volt pp ud på sekundærerne i serie når den klipper ved 88 Volt pp ud på indgangen.
Sekundærerne kan kobles på to måder. På den ene måde får jeg 0V ud , og har en udgangsinduktans på 0.89 H, hvis jeg forbinder udgangsspolerne på den anden måde får jeg 60 V ud pp og har en udgangsinduktans på 0.18H. Det ser jo meget lovende ud.
Nu har jeg brug for en resistor, som kan trives med 60 Volt pp....
/Anders
-
Jeg tilsluttede så en 160 ohm effektmodstand. Det havde ikke nogen synlig virkning på udgangsspændingen fra trafoen som stadigt var 60 V pp.
Da 60 Vpp må være 21.2 V RMS, så må den afleverede effekt være 2.81 W. Tranformatoren kan tilsyneladende levere meget mere.
Jeg må enten gå op i frekvens, eller ned i resístans for at få mere output.
-
Ved 10 kHz klipper forstærkeren ved 80 V (in trafo, out amplifier) pp. 160 ohms resistoren får så 100 V pp (35.4V RMS). Så kommer der 7.8 Watt ud.
-
Ved 100 kHz klipper forstærkeren ved 80 Volt pp ud. Kort efter lugter den svedent, og der kommer ikke nogen spænding på outputtet.
Elendig møg-forstærker!
Det var en NAD forstærker fra HiFi-klubben...
Hvor får man en ordentlig forstærker?
/Anders
-
Jeg har nu rodet i min skrotbunke og fundet en forstærker, som jeg selv byggede for mange år siden.
Den starter pænt, men den har et beskyttelseskredsløb, som detekterer at Alek-trafoen er en unormal belastning, hvorefter et relæ kobler belastningen fra.
Så forstærkeren overlever, men den vil ikke samarbejde med transformeren. Lidt ærgerligt, for forstærkeren har en båndbredde af størrelsesorden 1 MHz, og burde derfor uden besvær kunne drive Alek-transformeren ved 100 kHz.
-
Hej Anders,
Ved 100 kHz klipper forstærkeren ved 80 Volt pp ud. Kort efter lugter den svedent, og der kommer ikke nogen spænding på outputtet.
Elendig møg-forstærker!
Det var en NAD forstærker fra HiFi-klubben...
Hvor får man en ordentlig forstærker?
Det er garanteret en forstærker til audio brug. De højeste frekvenser i det hørebare område udgør normalt kun omkring 5-10% af energien. Energitætheden ved disse frekvenser er enorm i forhold til energitætheden ved de laveste hørbare frekvenser, hvor mere end halvdelen af forstærkerens effekt ligger. Hvis der ikke er ordentlig impedanstilpasning ved de høje frekvenser ender en stor del af energien med at blive afsat inde i forstærkeren hvilket den ikke er dimensioneret til. 100kHz er lidt over to oktaver over det hørbare område og er mere for at lave en hurtig forstærker, der ikke har alt for stor faseforskydning mellem indgang og udgang ved de hørbare frekvenser, da øret er meget følsomt over for faseforskydninger.
Kør evt. i klasse D hvor transistorerne i udgangstrinnet enten er helt tændte eller helt slukkede. Det er det der gøres i moderne strømforsyninger. Så afsættes kun energi i transistorerne i skifteøjeblikket og også lidt hvis de ikke har lavt nok spændingsfald mens de er tændte.
/Ole
-
Jeg sætter nu en kapacitor i serie med primæren, således at der ikke kan gå DC-strøm gennem trafoen.
Når relæet i min sidste audioforstærker nægter at arbejde med trafoen, så er det nok fordi DC-strømmen er for stor. Primærspolen har kun en resistans på 1 ohm, så hvis der er en lille offset på udgangen af forstærkeren, så bliver DC-strømmen meget større end med en nrmal højttaler.
Da jeg nu kun har en audioforstærker tilbage, så skal jeg nok være forsigtig med hvad jeg udsætter den for. Så jeg laver nok ikke så mange målinger ved 100 kHz med 80 Vpp.
/Anders
-
Ærgerligt, at jeg for måske et halvt år siden smed en 100 Watt forstærker ud. Den havde en kæmpe køleplade og var nem at reparere, men den fyldte meget i min lille lejlighed, og jeg brugte den aldrig, så den røg ud.
-
Nå, så gik jeg lidt mere forsigtigt til værks.
Jeg bruger 10 kHz.
Jeg sender 18.7 V RMS ind i spolen. Strømstyrken er 75 mA RMS. Faseforskydningen 101 grader. Cosinus(phi) = -0.19. Indgangseffekten -0,266 W
Udgangsspændingen er 2.12 V RMS og belastningen er en 22 ohms modstand, så udgangeffekten er 0.205 Watt
Så der er OU ved første måling. Ganske pænt.
/Anders
-
Når jeg holder frekvensen konstant, og fordobler indgangsspændingen, så fordobler jeg også indgangsstrømmen, og fordobler udgangsspændingen. Der er en lineær sammenhæng, som man kunne forvente.
Når jeg fordobler frekvensen og holder indgangsspændingen konstant, så falder indgangsstrømmen til det halve. Udgangsspændingen falder til det halve, og dermed falder udgangseffekten til en fjerdedel.
Omvendt, når jeg halverer frekvensen til 5 kHz, så stiger udgangseffekten til det 4-dobbelte.
Man kunne få den tanke at den optimale frekvens for min version af trafoen lå lavere end 5 kHz.
-
Ved 2 kHz er udgangseffekten steget til 3,55 W. Da modstanden er en 5W modstand, så bliver den meget varm.
Uin = 20,2 V
Iin 0,323 A
Faseforskydningen er stadigt omkring 90 grader, jeg har ikke målt den så nøje.
Hvis jeg går ned til 1 kHz risikerer jeg at brænde udgangsmodstanden af.
-
Når jeg arbejder ved 2 kHz, holder indgangsspændingen konstant, og forøger belastningsmodstanden fra 22 ohm til 47 ohm, så falder udgangseffekten fra 3,55 til 2,09 W
Man kunne få det indtryk at den optimale belastningsmodstand for denne version af trafoen ligger under 22 ohm.
-
Men når jeg holder indgangsspændingen konstant og skifter til en 10 ohms belastningsmodstand, så falder udgangseffekten til 2,27 W.
Så den optimale udgangsbelastning synes at være omkring 22 ohm for denne version af trafoen.
Faseforskydningen er stadigt ca 90 grader.
-
Ved 1 kHz får jeg 5,82 W ud for en indgangsspænding på 21,2 V RMS, en indgangsstrøm på 0,406 A RMS og en faseforskydning omkring 90 grader.(snarere over end under 90)
Man kunne få det indtryk at den optimale frekvens for denne kerne lå omkring 1 kHz,
Så er der ikke mere tid til målinger i denne omgang.
-
Et lille billede af min ringkernetrafo
-
Jeg har lidt tid til at kigge på transformeren i dag.
Min frekvensgenerator er imidlertid ophørt med at fungere. Det gør det jo lidt vanskeligere.
Min sidste fungerende audio-forstærker er designet så ingen af højttalerens to ledninger må være jordforbundet. Den består vel af 4 forstærkere, der er brokoblet 2 og 2. Jeg har selv bygget den, men jeg husker ikke lige denne detalje. Så hvis man forbinder et oscilloskop eller lignende både til indgangen og udgangen, så går det galt. Når man måler på sådan en transformator, så bliver der hurtigt behov for fæles jord mange steder, og så er sådan en forstærker uegnet. Man skal bruge en audioforstærker som uden problemer kan fungere med samme jord på indgang og udgang.
I øvrigt har den tilbøjelighed til at gå i selvsving, hvis man forbinde udgangen til indgangen på en eller anden måde, selv med en jordforbindelse. Med en båndbredde på 1 MHz, så opstår der nemt en eller anden frekvens, hvor den kan svinge.
Måling af faseforskel med et almindeligt oscilloskop som mit er vanskeligt.
Jeg fik målt faseforskellen ved 1 kHz på transformeren vha Lissajous figurer til 31 grader, med cosinus(phi)=0.86. Jeg havde givet mig selv de indtryk at faseforskellen var ca 90 grader. Så er der muligvis ikke OU ved 1 kHz. Det viser at man skal ikke lave disse forsøg uden et ordentligt udstyr til måling af faseforskel eller indgangseffekt. William Aleks udstyr er det helt rigtige, men dyrt. Mit er meget billigere, men egentligt ikke egnet. Esbens er bedre, men måske stadigt ikke optimalt.
Man har vel som minimum brug for et oscilloskop med 2 kanaler og matematiske funktioner, der tillader enten at finde fasen på en nem måde, eller direkte at finde effekten ved multiplikation af de to kanaler, og beregning af en gennemsnitsværdi.
-
Det er helt rigtigt, at det optimale måleinstrument ville være en direkte visning af fasevinkel, effektforhold og samlet input/output effektivitet, altså COP værdi.
Mit oscilloskop har godt nok matematisk funktion og kan multiplicere kanal 1 og 2, hvorved der vises en positiv kurve for aktiv afsat effekt og en negativ kurve, der viser den tilbagesendte effekt. Men den kan ikke generere et gennemsnit til direkte aflæsning af effektforholdet.
Det bringer mig til det næste projekt jeg er i gang med: Jeg er ved at vikle mine spoler om så de bedre passer til formålet, og min erfaring til nu er, at inputsiden fint kan opbygges som en resonanskreds – primærspolen optræder som en ren reaktans ved korrekt belastet sekundær og sammen med en kondensator optræder den som resonanskreds. Outputsiden kan impulsbelastes uden problemer med en brokobling og tilhørende ladekondensator. En lille sinusoscillator drevet af udgangen vil derfor teoretisk kunne opretholde resonanskredsen på indgangen. Altså en loopet selvkørende enhed. Ind til videre ønsketænkning, men jeg prøver.
Venligst Esben
-
Jeg har fået lavet en batteridrevet tonegenerator, som jeg har koblet på indgangen af min udgangsforstærker. Når der ikke er noget fælles jord mellem indgang og udgang, så virker det fint.
Jeg har så forbundet et fire-kanals oscilloskop med matematiske funktioner til transformatoren.
Kanal A = indgangsspændingen, Skopet beregner RMS Volt heraf
Kanal B = spændingen over de 0.47 ohm som måler strømmen. Skopet beregner RMS Volt heraf.
Kanal X = kanal A * kanal B, Skopet beregner AVG heraf.
Kanal C = spændingen over belastningsmodstanden.
Med den opsætning kan jeg på få sekunder lave en måling ved en given frekvens, og taste værdierne ind i et regneark, så man kan beregne fx COP eller cos(phi)
Regnearket er vedlagt.
Kolonne 1 er frekvensen i kHz
Kolonne 2 er skopets beregning af AVG(A*B)
Kolonne 3 er V RMS indgangsspænding
Kolonne 4 er mV RMS over belastningsmodstanden som er 22 ohm
Kolonne 5 er mV RMS over shuntmodstanden på 0.47 ohm
Kolonne 6 er input effekten beregnet som - kolonne 2 /0,47 ohm
Kolonne 7 er udgangseffekten beregnet som (kolonne4 /1000)**2/22 ohm
Kolonne 8 er OU beregnet som kolonne 7 divideret med kolonne 6
Jeg har målt for frekvenser fra 100 Hz til 20 kHz. Ingen steder får jeg OU > 1. Det højeste jeg får er 0.93 ved ca 200 Hz.
Til kontrol har jeg erstattet transformatoren af en 47 ohms modstand og målt på den. Det giver COP = 0.99
Det virker noget nedslående. Nu skal beregningerne checkes efter.
-
Ja, det er naturligt at koble en kapacitor på indgangen, så den bliver en svingningskreds. Når cos(phi) < 0, så burde sådan en svingningskreds gå i selvsving, og transformatoren være selvkørende.
Men man skal jo nok kende transformeren godt nok til at man kan vælge den rette resonansfrekvens.
Med en resonansfrekvens på indgangen har vi en slags QEG. Det ville være fint hvis vi kunne lave en fungerende QEG uden bevægelige dele...
/Anders
-
Når jeg måler på min trafo uden belastning ved 700 Hz, så får jeg en fasevinkel på 76 grader.
Det virker som om kernen har et betydeligt tab ved den frekvens. Eller også er min målemetode forkert.
Fasevinkelen burde være nærmere 90 grader.
-
Og når jeg måler på en kapacitor så får jeg en fasevinkel på 86 grader.
Mit skop beregner AVG(A*B) og RMSA og RMSB
AVG(A*B) = RMSA * RMSB * cos(phi)
Så i regnearket beregner jeg fasevinklen som 360/(2PI)*ARCCOS(AVG(A*B)/( RMSA * RMSB))
Når jeg får 86 grader for en 100 mikrofarad delefilters kapacitor ved 700 Hz, så tror jeg beregningsmetoden er korrekt.
Så har jeg vel et problem med tab i mine magnetkerner....
/Anders
-
Så hvordan laver man en magnetiseringskurve for denne transformator? Jeg ved ikke hvornår den går i mætning. Er det ikke noget med at man bruger et skop i XY-mode?
-
Jeg koblede 33 kohm og 2 myF sammen til et RC-led forbundet til sekundæren, og målte spændingen over kapacitoren. Det blev Y-aksen på skopet.
Jeg målte spændingen over 0,47 ohm shunt modstanden i primæren. Det blev X-aksen på skopet.
Frekvensen var 700 Hz.
Det burde give en BH-kurve. Det gav en kurve, en ellipse, ikke en s-formet kurve, som ligner en BH-kurve.
Ellipsen kan måske tolkes som tegn på stort hysterese tab.
Hmm? Hvor leder det så hen?
-
Hej Anders,
Så hvordan laver man en magnetiseringskurve for denne transformator? Jeg ved ikke hvornår den går i mætning. Er det ikke noget med at man bruger et skop i XY-mode?
Magnetiseringskurve: http://meettechniek.info/passive/magnetic-hysteresis.html
Jeg benytter in variabel stabiliseret DC-spændingsforsyning og en induktansmåler til at se ved hvilken strøm kernen går i mætning. Først måles induktansen uden magnetisering. Derefter tilsluttes jævnstrøm uden L-meteret tilsluttet så der ikke induceres en skadelig strøm i L-meteret. En ny induktansmåling foretages så gentagne gange med større strøm, uden L-meteret tilsluttet mens strømmen ændres, indtil induktansen falder, så er kernen ved at gå i mætning.
/Ole
-
Jeg lagde en ny ekstra vikling over de to kerner som primærviklingen er vundet på med 20 vindinger. Induktansen var 26 mH. Jeg sendte 20 mA DC gennem primæren. Induktansen i den nye vikling faldt til 0.2 mH. Når jeg fjernede de 20 mA steg induktansen igen til 26 mH. (Det skyldes dog muligvis at min induktansmåler giver helt andre værdier, hvis primæren er forbundet til et eller andet lavohmigt)
Så de to kerner i primærspolen går i mætning ved måske mindre end 20 mA i primærspolen.
Som man kan se af det spreadsheet som viste mine målinger med en batteridreven oscillator, så har jeg anvendt en strøm i primærviklingen, hvis spids-værdi har nået 0,47 A eller måske mere end 23 gange mætningsstrømmen.
Hvad kan man så lære af det? Man skal aldrig bruge en induktor uden at have målt på mætningsstrømmen....
Og man skal lære at lave BH-kurver. Det duer ikke at springe BH-kurver over fordi det er lidt besværligt. Det er for amatøragtigt at se bort fra den side af sagen.
Man skal være så rutineret i at lave BH-kurver at det er noget man gør uden at tænke så meget over det.
-
Tilføjelse:
Mætningsstrømmen bør måske nok tages med strømbegrænser funktionen aktiv i strømforsyningen for at få en mindre "stiv" regulering der måske kan påvirke induktansmålingen. Ellers kan der benyttes en modstand i serie med spolen så reguleringen bliver blødere og målespændingen genereret af L-meteret ikke belastes gennem transformatorkoblingen.
Normalt måler jeg ikke BH-kurverne. Hvis kernen ikke benyttes over mætningspunktet og over for høje frekvenser er det ikke nødvendigt. Opvarmes kernen minimalt under drift er den ikke presset over grænsen.
Køber man en ny kerne er det nemmere blot at læse databladet med fabrikantens målinger. Her angives mætningspunktet og AL værdien der er induktansen for en enkelt vinding. Der står også til hvor høj frekvens kernen kan benyttes ved fuld magnetisering (forskellige tabeller eller formler og materialekonstanter).
Husk at mætningen af en kerne er den samlede strøm der løber omkring den, altså strømmen i tråden gange antal omgange.
/Ole
-
En sidebemærkning til WA.’s OU transformator.
Selv om William Alek har demonstreret en OU transformator, så er det vel egentlig pionerarbejdet fra Thane C. Heins og hans BiTT transformator Bi Toroid Transformator, der danner grundlag for visningen. Jnaudin har udført en forsøgsrække i 2013 http://jnaudin.free.fr/dlenz/heinseffecten.htm vedrørende Thanes BiTT patent fra 2009. Ud over patentet findes et velskrevet dokument med nærmest en byggebeskrivelse af BiTT systemet. http://www.slideshare.net/slideshow/embed_code/16180925?hostedIn=slideshare&referer=http://fr.slideshare.net/ThaneCHeins#
Det er muligt dette har været nævnt i tidligere korrespondance, men i såfald har jeg overset det. Jeg kan ikke se at WA henviser nogen steder til Thane C. Heins.
Det gør dog ikke arbejdet mindre interessant.
Venligst Esben.
-
P.R. Jensens UDT går helt tilbage til "The Science Journal of the University of Science and Philosophy, Vol. 3, No. 2, December 1994:"
http://web.archive.org/web/20010420010832/http://www.zaz.com/usp/fulcrum.v3n2/udt.html (http://web.archive.org/web/20010420010832/http://www.zaz.com/usp/fulcrum.v3n2/udt.html) der udgives af "the University of Science and Philosophy" stiftet af Walter og Lao Russell.
Forskellen er at feed back viklingen er udeladt. Denne er nødvendig for at undgå at outputtet kan ses på indgangssiden så der er faktisk plads til forbedring af WAs udgave.
/Ole
-
Jeg mener at William Alek omtaler Thane Heins og Floyd Sweet i sine tidligere forklaringer.
Han linker fra sin webside
http://www.intalek.com/Index/Index.htm
til siden
http://www.hyiq.org
hvor Paul Raymond Jensen - Unidirectional Transformer (UDT) er omtalt
/Anders
-
Her er i øvrigt en link til Thane Heins' How-to beskrivelse af hvordan man laver denne transformer. Jeg har ikke haft held til at downloade den, desværre.
Jeg ville gerne gemme en lokal kopi her. Den er relevant, og kunne forsvinde fra nettet.
www.slideshare.net/slideshow/embed_code/16180925?hostedIn=slideshare&referer=http://fr.slideshare.net/ThaneCHeins#
/Anders
-
Mætningsstrømmen bør måske nok tages med strømbegrænser funktionen aktiv i strømforsyningen for at få en mindre "stiv" regulering der måske kan påvirke induktansmålingen. Ellers kan der benyttes en modstand i serie med spolen så reguleringen bliver blødere og målespændingen genereret af L-meteret ikke belastes gennem transformatorkoblingen.
Jeg prøvede med forskellige modstande, hvoraf nogen snart begyndte at lugte brændt. Det duede ikke rigtigt. Modstanden skulle være meget stor for at strømforsyningen ikke påvirkede mit induktans-meter. Modstanden skulle være lille for at slippe strøm nok igennem. De to krav kunne ikke forenes.
Jeg prøvede så med primæren på en stor nettransformer som drosselspole. Den var 3.8 H, og den virkede perfekt. Med den i serie med strømforsyningen påvirkede strømforsyningen ikke min induktansmåler.
Jeg fik målt sammenhængen mellem strømstyrke i primærspolen, og induktans af min ekstra vikling:
0 mA : 24.3 mH
10 mA: 23.5 mH
20 mA: 21.5 mH
30 mA: 19.7 mH
100 mA: 12 mH
Ud fra dette slutter jeg at kernen begynder at gå i mætning ved 20-30 mA i primærspolen (ca 75 viklinger, så det er ca 1,8 Ampere-Turns). Jeg har altså drevet kernen i overmætning med mine kraftige strømstyrker.
Så nu skal der laves nye målinger. (og der skal vel laves B-H kurver). Desværre har min lille nød-tonegenerator ikke nogen volumenkontrol. Det er derfor jeg har kørt med så store spændinger og strømstyrker.
/Anders
-
Forskellen er at feed back viklingen er udeladt. Denne er nødvendig for at undgå at outputtet kan ses på indgangssiden så der er faktisk plads til forbedring af WAs udgave.
Måske har Bill Alek udeladt feedback viklingen af pædagogiske grunde. Transformeren er lettere at forstå uden feedback viklingen.
/Anders
-
Anders sagde:
Måske har Bill Alek udeladt feedback viklingen af pædagogiske grunde. Transformeren er lettere at forstå uden feedback viklingen.
Jeg tror at Bill Alek har genopfundet transformatoren. Ifølge WayBackMachine har dokumentet kun ligget fremme i nogle måneder i 2001. Måske er det fjernet af censuren eller dokumentet er trukket tilbage af ophavsretlige grunde da det måske stadig sælges. Bill Aleks transformator er heller ikke bygget af en enkelt transformatorkerne som man normalt ville gøre. Det magnetiske kredsløb er dog principielt det samme.
/Ole
-
Ifølge WayBackMachine har dokumentet kun ligget fremme i nogle måneder i 2001. Måske er det fjernet af censuren eller dokumentet er trukket tilbage af ophavsretlige grunde da det måske stadig sælges.
Hvilket dokument taler du om her?
/Anders
-
Så har jeg fået lavet et sæt nye målinger, hvor max-strømstyrken i inputspolen er holdt under 20 mA på nær en enkelt måling.
Der er målt ved frekvenser fra 100 Hz til 20 kHz ca.
Shuntmodstanden er denne gang 4.7 ohm, og belastningsmodstanden 22 ohm.
Jeg har målt indgangsspændingen, spændingen over shunten, spændingen over udgangsmodstanden.
Skopet har beregnet RMS-værdierne af spændingerne og AVG(indgangsspænding*shuntspænding)
I vedlagte regneark er beregnet Indgangseffekt, udgangseffekt,cos(phi) og COP
Intet af det er særligt imponerende.
Måske er det ikke så godt at have fælles jord til input og output viklingerne.
-
Jeg forstår ikke rigtigt denne serie af målinger jeg har lavet. Jeg får en cosinus(phi) ved små frekvenser af størrelsesorden 0.98. Jeg synes den burde være mindre.
Jeg har muligvis lavet et eller andet galt, men jeg ved ikke præcist hvad.
Min forståelse af hvordan man måler på en transformer er endnu for ringe. Jeg burde straks kunne sige, hvad disse målinger betyder.
William Alek anbefaler nogle bøger om transformer-teori. Bl. a. Vincent Del Toro's Electromechanical Devices for Energy Conversion and Conntrol Systems. Jeg fået skaffet et eksemplar fra universitetsbiblioteket i University of Salford, Manchester. Bogen er aldeles glimrende.
Den anbefaler at man i stedet for at lave målinger med een resistor på fx 22 ohm, som jeg har gjort, i stedet laver to sæt målinger. En med åben ubelastet udgang, og en med kortsluttet udgang. De måleværdier kan mere direkte anvendes i teoretiske overvejelser og beregninger, og man vil bedre straks kunne se på måleresultaterne hvad der er galt.
/Anders
-
I øvrigt skal man vel måle i begge retninger, når nu transformatoren er uni-direktional.
Dvs man skal også forbinde audio-forstærkeren til output-spolen, og måle hvilken effekt det har på input spolen.
-
Er der nogen, der lige kan beregne antallet af vindinger, der skal være i en feedbackspole, når man bygger sin transformer-kerne af standard-byggeklodser som Bill Alek gør?
Vi går ud fra at man kender reluktansen R af en standard byggeklods.
Primæren har 2 standardkerner gennem sig, så den ser reluktansen R/2.
Fordi der er to standard-kerner i primæren, så må den samlede flux blive I1 * n1 /(R/2), med da fluxen fordeles på to sekundærer, så får hver sekundær det halve, altså I1 * n1 / R
Primæren må danne en flux i hver sekundær, som kan beregnes som I1 * n1 / R, hvor I1 er RMS-strømstyrken i primæren, og n1 er antallet af viklinger i primæren.
Dette må inducere en spænding i hver sekundær, som kan beregnes som k * omega * I1 * n1 * n2 / R, hvor omega er vinkelfrekvensen, og k er en konstant.
Strøm i en sekundær I2, må give en samlet flux på I2 * n2 /(R/3), men da det kun er en trediedel, der går til primæren, må den flux primæren modtager blive I2 * n2 /R
Dette må inducere en spænding i primæren, som kan beregnes som k * omega * I2 * n1 * n2 / R, hvor omega er vinkelfrekvensen, og k er en konstant.
Det ser jo helt symmetrisk ud. Hvorledes skulle der så opstå en asymmetri mellem input og output?
-
Så når antallet af vindinger i en sekundærspole er N2, så skal antallet af viklinger i feedback spolen vel være N2 med det resultat at den spænding man med en strøm i primærspolen får induceret i de tre serieforbundne sekundærspoler er 0 Volt tilsammen?
-
@Anders
Fra "Reply #81 on: August 25, 2014, 08:42:00 am"
Hvilket dokument taler du om her?
Dette dokument (fra Reply #75): P.R. Jensens UDT går helt tilbage til "The Science Journal of the University of Science and Philosophy, Vol. 3, No. 2, December 1994:"
http://web.archive.org/web/20010420010832/http://www.zaz.com/usp/fulcrum.v3n2/udt.html der udgives af "the University of Science and Philosophy" stiftet af Walter og Lao Russell.
Reply #83:
Jeg forstår ikke rigtigt denne serie af målinger jeg har lavet. Jeg får en cosinus(phi) ved små frekvenser af størrelsesorden 0.98. Jeg synes den burde være mindre.
Dvs. ved lave frekvenser er der meget lille faseforskydning så transformatoren virker mere ideel (spændingstransformator eller svagt belastet transformator). Når frekvensen øges forskydes fasen så transformatoren begynder at ligne en spole. Man kan også se af målingerne at transformationsforholdet ændres. Når impedansen i sekundæren øges stiger faseforskydningen efter formlen forneden i teksten under billedet på følgende side. Fold først teksten ud ved klik på "[more]:" http://demonstrations.wolfram.com/ACTransformers/ (http://demonstrations.wolfram.com/ACTransformers/). (http://demonstrations.wolfram.com/ACTransformers/HTMLImages/index.en/9.gif) Frekvens (f), sekundær induktans (Ls) og belastningsmodstand (R).
Med andre ord; transformatorens udgangsimpedans bliver for stor til at drive den samme belastning ved den forhøjede frekvens. Den begynder at virke som en strømtransformator.
I øvrigt skal man vel måle i begge retninger, når nu transformatoren er uni-direktional.
Dvs man skal også forbinde audio-forstærkeren til output-spolen, og måle hvilken effekt det har på input spolen.
Da det er en envejs transformator burde den så kun lede energien i den ene retning modsat en normal transformator der virker i begge retninger.
Så når antallet af vindinger i en sekundærspole er N2, så skal antallet af viklinger i feedback spolen vel være N2 med det resultat at den spænding man med en strøm i primærspolen får induceret i de tre serieforbundne sekundærspoler er 0 Volt tilsammen?
Nej ikke korrekt. P.R. Jensen har fire gange højere reluktans i primær benet.
Jeg arbejder på beregningerne af UDT'en inklusiv feed back viklingen. Det går ikke så hurtigt som ønsket, men håber at få tid i weekenden til at fortsætte. Forholdene mellem de forskellige viklinger afhænger også af de magnetiske modstande (reluktansen) i magnetkernen. Det er mere komplekst end i en normal transformator hvor viklingerne alle ligger på samme ben, dvs. med kun et magnetisk kredsløb.
/Ole
-
Jeg er pt. hægtet lidt af grundet anmassende arbejdspres. For nogle dage siden fik jeg viklet nye spoler til min OU-trafo. Første spæde afprøvning gav ikke OU, men fik det ønskede omsætningsforhold 1:2x6 a la WA, hvilket giver en lille gain spændingsmæssigt fra primær til sekundær.
Ind til næste forsøgsperiode, må jeg forblive i tænke-mode:
Envejstransformator – det er vel kun muligt grundet begrænset bemf fra sekundær til primær, igen forårsaget af kerneopbygningens forskellige magnetiske veje og reluktanser. En ”normal” transformator, hvor ønsket er overførsel af effekt, arbejder stort set aldrig med større fluxmængder end hvad er givet fra tomgangstilstanden. Man kan opfatter primær emf og sekundær bemf som modarbejdende og ophævende hinanden, og dermed ikke eksisterende fluxmængde i kernen. Med det vil jeg sige, at når bemf mangler i envejstrafoen, er der kun mulighed for at overføre energimængder i ”tomgangsflux-størrelser” (ind til kernen mættes) – altså forholdsvis små wattmængder i forhold til kernestørrelsen! VA ind og VA ud er ens, på nær tab.
WA reklamerer med et 200 watts modul bl.a. til elscooteren, og hvis ikke der findes en genvej til flere watt pr. kernestørrelse end ”tomgangswatt”, så må trafokernerne i hans moduler være af en anselig størrelse.
Venligst Esben
-
Esben sagde:
hvis ikke der findes en genvej til flere watt pr. kernestørrelse end ”tomgangswatt”, så må trafokernerne i hans moduler være af en anselig størrelse
Det kan løses ved at gå op i frekvens. Hver gang frekvensen fordobles firedobles energitætheden. Kik blot på de SMPS topologier der først lagrer energien i kernen (inverter, buck og boost typerne) og derefter sender den til belastningen. En 200W SMPS kan have en rimelig lille transformator når blot frekvensen er høj nok. Det er så blot at finde det egnede kernemateriale hos en af producenterne.
Ole
-
Det kan løses ved at gå op i frekvens.
Tak til Ole for indsparket - det vidste jeg jo godt, men nogen gange forsvinder skoven for bare træer.
Venligst Esben
-
Jeg slås med dårligt måleudstyr.
Jeg havde lidt tid til målinger i dag. Jeg byggede mit system lidt om et par gange.
Mine tonegeneratorer er noget bras.
Min audioforstærker er ganske kapabel men måske uegnet til formålet.
Mit system går konstant i selvsving, og de målemetoder jeg sidst har benyttet duer meget dårligt når signalet har overlejret et ca 4 MHz signal, hvilket det hyppigt er.
Jeg er nu gået tilbage til den målemetode jeg brugte første gang, nemlig den Esben benytter.
Mit firkanals oscilloskop er måske det eneste udmærkede måleudstyr jeg har. Jeg har opdaget at det har en cursor-function, som fortæller mig tiden i mikrosekunder for cursorens placering.
Ved at placere cursoren i nulgennemskæringen for sinuskurven for indgangsspænding i starten og slutningen af en periode får jeg to tider T1 og T2. Perioden T er så T2-T1. Og frekvensen er 1/T.
Ved at placere cursoren i nulgennemskæringen for den sinuskurve som beskriver indgangsstrømstyrken og ved at vælge den rigtige nulgennemskæring, får man en tid T4, hvor faseforskydningen svarer til T4-T1.
Jeg har kortsluttet udgangen af min transformator, og forsynet den med en shuntmodstand til måling af strømmen på 4.7 ohm.
Jeg vælger så omstændigheder hvor systemet ikke går i selvsving, og får smukke målinger af fasevinklen
Når frekvensen stiger fra 437 til 2422 Hz. så stiger fasevinklen jævnt fra 74 grader til 109 grader.
Fasevinklen bliver 90 grader omkring 2.5 kHz.
I følge de målinger burde man kunne hente en del energi ud omkring 2.5 kHz, uden at belaste indgangen med effektive Watt.
Over 2.5 kHz burde systemet gå i selvsving, og det er netop det det gør...
Om det skyldes energien fra trafoen kan jeg ikke sige med sikkerhed.
Men disse målinger giver meget lovende fasevinkler.
Og målingerne fortæller mig at jeg bør anskaffe en ny signalgenerator med indbygget frekvenstæller, volumenkontrol og lignende moderne raffinementer.
-
Det går lidt fremad her.
Nu lykkedes det at få en digitalstyret oscillator til fungere i opstillingen uden selvsving. Den kan nemt indstilles på en præcis frekvens.
Jeg arbejdede med kortsluttet sekundær og 4.7 ohm som shuntmodstand.
Jeg fik kortlagt en række præcise frekvenser fra 2500 Hz til 50 kHz.
Ved hver frekvens fandt jeg de tre tider T1,T2 og T3, som tillader mig at beregne fasedrejningen af indgangsstrømmen, samt frekvensen (den skulle gerne være den samme som signalgeneratorens)
Jeg målte også indgangsspændingen (RMS) spændingen over shunten, og AVG(produktet af de to spændinger). Dette brugte jeg som en anden måde til beregning af faseforskellen. De to metoder skulle gerne give samme resultat. Dog kan AVG metoden ikke se om faseforskellen er mindre eller større end 90 grader.
Der var rimelig overensstemmelse mellem de to forskellige måder at beregne faseforskellen på.
Der var også rimelig overensstemmelse mellem de to måder at finde frekvensen på.
Der er derfor grund til at have en vis tiltro til målingerne.
Faseforskellen blev i denne måleserie ca 90 grader omkring 10-11 kHz.
Der kan derfor være grund til at lave en måleserie med forskellige belastningsmodstande ved 10 eller 11 kHz
-
Så fik jeg målt på transformeren ved 10 kHz med en række forskellige belastningsmodstande fra 10 ohm til 1 kohm.
COP lå generelt på 2.7 til 3.0
Man fik den største udgangseffekt ved en belastning omkring 130 ohm.
Jeg havde forestillet mig at transformeren havde noget der svarede til en indre modstand Ri, således at udgangsspændingen kunne beregnes ved U = U0 * R/(R+Ri)
hvor Ri er den indre modstand og R belastningsmodstanden og U0 spændingen ved åben udgang. Men sådan hang det ikke sammen. Lovmæssigheden er en anden. Man kan så filosofere over hvilken.
Det næste er vel at prøve forskellige viklingstal. Jeg formoder at man holder frekvensen konstant på 10 kHz, og først reducerer antallet af viklinger på primæren til et mere fornuftigt antal.
Det burde ikke have anden virkning end at man behøver mere strøm og mindre spænding for at holde Ampere-turns konstant. Man kan checke om man får samme COP og udgangseffekt med en 130 ohms belastning.
Dernæst skal man enten straks forsøge sig med en feedback vikling, eller man skal forsøge med forskellige viklingstal på sekundærsiden.
Det mest interessante er vel feedback spolen. Den kan måske forøge udgangseffekten.
-
Jeg viklede primærspolen af, mens jeg talte vindingerne. (lidt omvendt, man plejer at tælle dem når man lægger dem på) Der var 71 vindinger.
Jeg lagde så 13 vindinger på, og målte induktansen i primæren til 10.9 mH (men hvad var mon tilsluttet sekundæren?)
Jeg målte så med en 130 ohms belastningsmodstand ved 10 kHz og en 4.7 ohm shuntmodstand. Jeg fik en COP på 1.8,
Det synes var mindre end håbet. Jeg driver nok kernen i mætning. Udgangseffekten er meget større end da jeg målte ved 71 vindinger. 83 mW mod 3 mW.
Jeg bliver nok nødt til at regne lidt på Ampere-turns.
Men nu er jeg for træt og indstiller målingerne for i dag.
-
Jeg arbejder fortsat ved 10 kHz
Jeg forbandt min audioforstærker med signal til udgangen på Alek-transformeren i stedet for som normalt på indgangen.
Jeg målte hvor meget spænding der kom ud over den åbne primærspole.
Indgangsspændingen var 18,41 V RMS
spændingen over de 4.7 ohm shunt modstand var 2.776 mV
der kom 4.473 V RMS ud på primærspolen.
Transformeren er altså ikke unidirektional
Jeg lavede så en 13 viklingers prøvespole som ligger på samme sted i kernerne som primæren, altså en slags feed back spole.
Jeg lagde 5.506 Volt på feedbackspolen, shunten på 4.7 ohm havde 14.33 mV RMS over sig
der kom 22.36 Volt ud på primærspolen
sekundærspolerne var åbne
Hvor mange vindinger skal feedbackspolen så have for at ophæve virkningen fra sekundærspolerne?
Jeg lavede en beregning i vedlagte spreadsheet, som fortæller at der skal 13 vindinger i feedback spolen.
At det netop er samme antal som der er i primærspolen er nok ikke en tilfældighed. Hvis man tænker lidt på det, så kan man nok drage nogle konklusioner.
-
Jeg slutter så feedbackspolen i serie med sekundærspolerne.
Feedbackspolen kan vendes på to måder.
På den ene måde får jeg med 11.65 V RMS ind i sekundærerne 1.513 mV RMS over de 4.7 ohm shunt. og 2.25V RMS ud på primæren
På den anden måde får jeg med 11.65 V RMS ind i sekundærerne 3.083 mV RMS over de 4.7 ohm shunt. og 3.821V RMS ud på primæren
Så er jeg forvirret.
Ifølge mine beregninger burde jeg have fået 0 Volt ud på primæren.
Men hvad skyldes nu forskellen i strømstyrken? og hvilken af de to måder at forbinde feedbackspolen på er den rigtigste?
Her råder lidt forvirring.
Der er nok ikke tid til flere eksperimenter i denne weekend.
/Anders
-
Hej Anders
Selvom jeg er ikke helt sikker på mine beregninger endnu ser det ud til at feed back (eller modkoblings) spolen kun skal være en lille del af primærens vindingstal. Det er dog under den forudsætning at reluktansen i primær kredsen er højere end reluktansen i sekundær kredsen. Det bevirker desværre at der skal flere vindinger på primæren, hvilket også Paul. R. Jensen påpeger og hvilket var hans begrundelse for at være meget omhyggelig med at file luftspalten til præcis den ønskede reluktans. Det øger induktansen hvilket kræver forhøjet indgangsspænding eller lavere frekvens for at få en strøm til at løbe. En lavere frekvens giver en stor klodset transformator pga. lav energitæthed hvilket ikke er hensigtsmæssigt når man har moderne kerner og effekthalvledere til rådighed.
Så er jeg forvirret.
Ifølge mine beregninger burde jeg have fået 0 Volt ud på primæren.
Men hvad skyldes nu forskellen i strømstyrken? og hvilken af de to måder at forbinde feedbackspolen på er den rigtigste?
Hvis viklingerne ligger som på WAs opstilling, hvor der er masser af luft mellem kernen og spolerne, giver det en del parasit spoler der må ligge i serie med den del som kernen udgør af spolearealet. Det giver en dårligere kobling mellem de forskellige spoler omkring den samme kerne. Normal designpraksis er, at viklingerne skal ligge tæt ind til kernen og vinduet der vikles gennem skal helst være helt udfyldt. Dette forhindrer at fluxen forlader kernen med dårlig kobling til følge og kan være forklaringen på at primærspolerne ikke ophæver eller fordobler hinanden.
Den bedste kobling fås ved at vikle med en bifilar tråd hvilket kan være nødvendigt ved høje frekvenser. Transformatoren skal behandles som en transmissionslinje transformator når bølgelængden nærmer sig trådens længde og kortere, så ved høje frekvenser gælder det om at benytte en kort tråd. En udgangstrin audiotransformator til Hi-Fi brug kan være viklet i små segmenter, med skiftevis sekundærere op primærere segmenter lagt som sandwich mellem hinanden, for at minimere kapacitans og få god kobling for at kunne overføre de høje frekvenser.
Modkoblingen skal være i modfase med primærspændingen ifølge P.R. Jensen:
When the core is magnetized, an induced voltage will appear across the feedback winding which will subtract from the voltage across the secondary.
/Ole
-
Så fik jeg langt om længe lavet nogle formler til beregning af UDTen :P. Så kan viklearbejdet starte og et forsøg laves.
Beregningerne er vedhæftet som en pdf-fil (122kB).
Venlig hilsen
Ole
-
De nye spoler er viklet med 0,7 mm tråd. Primær vindingstal 10 og 33, sekundær 66 og 200. I ubelastet tilstand er spændingsforholdet lig med vindingsforholdet. Det gælder både med input fra P til S og omvendt. I belastet tilstand ændrer spændings-omsætningsforholdet sig drastisk, og er ikke i overensstemmelse med vindingsforholdet. Strøm- omsætningsforholdet er en noget mere uhåndterlig størrelse og ændrer sig selvfølgelig også tilsvarende ”mærkeligt”. Generelt giver et større ampereforbrug på sekundær et ”tilsvarende” merforbrug på primær. Samtidig påvirkes fasedrejningen på primæsiden mod 90 grader (og derover).
Med det nye spolesæt kan jeg godt opnå en COP>1, om end der igen skal søges med kærlig hånd efter de optimale betingelser (belastning og frekvens). Oftest kan det lykkes ved en fasevinkel over de 81-82 grader. Næste skridt, at lave primær som resonanskreds, hvilket er problemfrit. Den rette kondensator og I-input er i fase med U-input ved resonans. Men selv nu hvor vedligeholdelsesstrømmen I-input falder meget, har jeg desværre ikke kunnet få en COP>1. Målinger til nu giver et ensvisende billede af en COP=1 når det optimale er nået (hmm…??.) Ingen loopning i denne ombæring. Ny tænkepause.
I mellemtiden er jeg stødt på dette dokument: http://www.free-energy-info.tuks.nl/VladimirUtkin.pdf hvor en russisk gruppe beskriver klart og tydeligt (på engelsk) hvad der er ”værd at vide” om OU transformatorer. Jeg laver derfor et lille sidespring og leger lidt med ”The Asymmetrical Transformer based on the short-circuited coil” beskrevet på side 77 og frem, og som efter deres opfattelse er en ægte unidirektionel trafo. Vi får se.
Venligst Esben
-
Næste skridt, at lave primær som resonanskreds, hvilket er problemfrit. Den rette kondensator og I-input er i fase med U-input ved resonans. Men selv nu hvor vedligeholdelsesstrømmen I-input falder meget, har jeg desværre ikke kunnet få en COP>1. Målinger til nu giver et ensvisende billede af en COP=1 når det optimale er nået (hmm…??.)
Venligst Esben
Meget underligt. Esbens målemetoder er helt OK og pålidelige. Det er svært at forestille sig hvorledes en kapacitor kan sænke COP til 1. Vi arbejder selvfølgeligt med fænomener, som vi ikke helt forstår. Men det er helt uventet at en kapacitor sænker COP.
Jeg vedlægger i øvrigt Vladimir Utkin filen (den kunne forsvinde fra internettet), som virker meget fornuftig.
/Anders
-
Så fik jeg langt om længe lavet nogle formler til beregning af UDTen :P.
...
Beregningerne er vedhæftet som en pdf-fil (122kB).
Jeg synes Oles beregninger er tung læsning. Man skal tænke en del over hver enkelt sætning. Der står fx Reluktansen er lig vindingstallet delt med induktansen. Som jeg ser det, så er reluktansen ikke afhængig af vindingstallet, men induktansen er proportional med kvadratet af vindingstallet. Jeg synes derfor det ville lyde mere rigtigt, hvis man sagde at Reluktansen er lig kvadratet på vindingstallet delt med induktansen.
I ligning (1) er da også anvendt et kvadrat. 30 må være antallet af vindinger i hver sekundærspole. Men det må være reluktansen og ikke induktansen der beregnes.
I ligning (2) må det være reluktansen og ikke induktansen der beregnes.
I ligning (3) og (4) må det være reluktansen af halvdelen af sekundærkredsen, og ikke induktansen af primærkredsen, som beregnes.
I ligning (5) må det være reluktansen af primærbenet med evt luftspalte. Men man laver vel målingen uden luftspalte mellem kernerne.
Når Ole skriver mH-1, så mener han (mH)-1 = kH-1, så enheden mH-1 er misvisende. kH-1 ville være bedre.
I ligning (16) postuleres det at den magnetomotoriske kraft i sekundærkredsen er 15A. Det må være et argument om at kernen skal drives til mætning, som ligger bag dette postulat.
I ligning (17) siges det at den magnetomotoriske kraft fra hver sekundærspole må være det halve af 15A. Men det er vel ikke rigtigt, da felterne for de to spoler modvirker og ophæver hinanden. Så vi kunne have 150 A gennem sekundærspolerne uden at nå op på en magnetomotorisk kraft på 15A.
I ligning (18) divideres med Rms1. Det skulle snarere være Rms1_s2, hvis man ser bort fra den primære gren. For så er den effektive reluktans Rms1_s2 og ikke Rms1.
Ligning (20) er ikke så heldig, når man i ligning (18) så bort fra primærgrenen.
Ligning (21) argumentet at der er samme elektromotoriske kraft på begge sekundærben, fordi de ligger parallelt med primærbenet, holder vel ikke. Det er vel uafhængigt af primærbenets eksistens. Ligning (21) virker meget tvivlsom. Som nævnt ophæver de to sekundære vindinger hinanden i sekundær kredsen. Derfor kan man sige at ligning (21) er helt forkert når man betragter sekundærkredsen. Hvis man er interesseret i fluxen i primærkredsen ville man vel vælge en anden beregningsvej, en anden tankegang.
Ligning (23) ser jeg ikke noget godt argument for. Det siges at den magnetomotoriske fraft i primæren skal være 6 gange så stor som den magnetomotoriske kraft i hver sekundær. Måske forsøger Ole at beregne virkningen af en magnetomotorisk kraft fra en sekundærspole på primærgrenen.
I ligning (24) siges det at den magnetomotoriske kraft fra FB-spolen bør være 1/3 af den elektromotoriske fra primæren. Jeg savner begundelsen for denne påstand. Jeg får i stedet at ønsket om at reluktansen i primær-grenen skal være 3 * reluktansen i hver sekundærgren forenet med ønsket om at den magnetomotoriske kraft fra FB spolen skal ophæve den magnetomotoriske kraft af hver sekundærspole (når vi betragter virkningen på primærspolen) betyder at den magnetomotoriske kraft i feedbackspolen skal være lig den magnetomotoriske kraft fra hver sekundærspole. Dvs at vindingstallet i FB-spolen skal være lig vindingstallet i hver sekundærspole.
-
Hej Anders
Først tak for inputtet. En ny udgave er undervejs med rettelser.
Som jeg ser det, så er reluktansen ikke afhængig af vindingstallet, men induktansen er proportional med kvadratet af vindingstallet.
Det er forholdet mellem dem der giver reluktansen. Dobbelt antal vindinger giver fire gange mere induktans hvilket kvadratet på vindingerne også gør, så forholdet (reluktansen) bevares. Måleenheden kommer også korrekt ud. Se s. 25 (24 i pdf): http://www.ieee.li/pdf/introduction_to_power_electronics/chapter_12.pdf (http://www.ieee.li/pdf/introduction_to_power_electronics/chapter_12.pdf)
Jeg synes derfor det ville lyde mere rigtigt, hvis man sagde at Reluktansen er lig kvadratet på vindingstallet delt med induktansen.
Du har ret. Jeg retter det.
I ligning (2) må det være reluktansen og ikke induktansen der beregnes.
I ligning (3) og (4) må det være reluktansen af halvdelen af sekundærkredsen, og ikke induktansen af primærkredsen, som beregnes.
I ligning (5) må det være reluktansen af primærbenet med evt luftspalte. Men man laver vel målingen uden luftspalte mellem kernerne.
Korrekt. Det får man ud af at skrive teksten om natten :(.
Når Ole skriver mH-1, så mener han (mH)-1 = kH-1, så enheden mH-1 er misvisende. kH-1 ville være bedre.
Jeg har blot rettet enheden for at der ikke først står 10 i en eller anden eksponent efterfulgt af grundenheden. Så benyttes i stedet prefixerne i SI-systemet. Måske ser det ikke så pænt ud på denne måde når enheden er i minus første (reciprok).
I ligning (16) postuleres det at den magnetomotoriske kraft i sekundærkredsen er 15A. Det må være et argument om at kernen skal drives til mætning, som ligger bag dette postulat.
Her skal stå den maksimale magnetomotoriske kraft. Det er for at undgå at drive kernen i mætning så den mister induktansen og spolen pludselig virker som en (elektrisk) kortslutning.
I ligning (17) siges det at den magnetomotoriske kraft fra hver sekundærspole må være det halve af 15A. Men det er vel ikke rigtigt, da felterne for de to spoler modvirker og ophæver hinanden. Så vi kunne have 150 A gennem sekundærspolerne uden at nå op på en magnetomotorisk kraft på 15A.
Grunden til at dele de magnetiske spændinger (mmf) i to har været at det er den samme strøm der løber omkring de to sekundærben. Halvdelen af amperevindingerne ligger på hver sit sekundærben. Det gælder selvfølgelig kun når maksimal strøm trækkes fra sekundæren. Rettelsen her må være at det faktisk er den dobbelte mmf der kan tillades uden at gå i mætning. Der skal i stedet tænkes på den ubelastede transformator hvor det er magnetiseringen fra primæren der løber ud i sekundærbenene. Nu kommer jeg i tvivl. Måske bliver jeg nødt til at måle hvornår kernen går i mætning set fra primærbenet.
I ligning (18) divideres med Rms1. Det skulle snarere være Rms1_s2, hvis man ser bort fra den primære gren. For så er den effektive reluktans Rms1_s2 og ikke Rms1.
Jeg har ikke været helt vågen her. Strømmen (flux) beregnes som Norton ækvivalent hvor spændingskilderne i de andre ben er kortsluttede. Flux_s1 fås så til mmfs1 (Theta s1) divideret med (Rms1 + Rmp i parallel med Rms2).
Jeg vil kikke videre på det i morgen aften da jeg er for træt til at undgå flere fejl nu.
Venlig hilsen
Ole
-
Donald Smith er åbenbart et kendt navn i fri energi kredse, men jeg kender ham nu ikke.
Vladimir Utkin omtaler ham meget.
Jeg har fundet noget tekst fra ham, som jeg vedlægger her.
Det ser relevant ud. Nogle af tankerne genfinder man i nogle Bedini-diskussioner, hvor der fx løst refereres til en "Bloch-wall". Det er et begreb som Don Smith benytter, og hvis det er ham der har opfundet det, så nyder han åbenbart en vis respekt, når man benytter hans begreber.
-
Så har jeg lavet en revideret udgave af UDT beregningerne. Kritik er velkommen. Version 2 af filen er vedhæftet. Der er også et par billeder af transformatorkernen i dokumentet.
Venlig hilsen
Ole
-
Don Smith
Der er mange videoer med Donald eller Don L. Smith på internettet. Et af hans apparater er Tesla teknik (ligner Kapanadzes elektroniske apparat og er måske herfra Kapanadzes apparat stammer). Jeg mener han vandt en pris i en eller anden opfinder konkurrence. Han havde en hjemmeside en overgang men gik vist hen og døde. Han sad i kørestol i de senere videoer. Med et elektromekanisk apparat med flere spoler lød det som om han fik lagt både strømmene og spændingerne i hver spole sammen og således fik mange gange mere effekt ud end der løb ind i apparatet. Dengang lød det som fup. Det er jeg ikke længere sikker på det er. Don Smith hævdede at han kunne koble mange sekundære resonante kredsløb på sin primær uden at belaste den. Hvis de er belastede er det ikke til at sige om der stadig er resonans. I så fald må det være reaktiv energi som han har fundet ud at at belaste på en måde så den ændres til reel energi.
Det ser ud til at Don Smith tapper omgivelserne for en eller anden energiform (dielektrisk energi pga. kapacitiv kobling?).
Sidste fungerende kopi af Don Smiths hjemmeside er fra 2008: http://web.archive.org/web/20080704082310/http://www.altenergy-pro.com/index.htm
/Ole
-
Anders skrev i Reply #103 on: September 05, 2014, 01:18:40 pm:
hvor der fx løst refereres til en "Bloch-wall". Det er et begreb som Don Smith benytter, og hvis det er ham der har opfundet det, så nyder han åbenbart en vis respekt, når man benytter hans begreber.
Ikke Don Smith men Felix Bloch fandt denne:
http://en.wikipedia.org/wiki/Felix_Bloch
http://en.wikipedia.org/wiki/Domain_wall_%28magnetism%29#Bloch_wall
Venlig hilsen
Ole
-
Ikke Don Smith men Felix Bloch fandt denne:
http://en.wikipedia.org/wiki/Felix_Bloch
http://en.wikipedia.org/wiki/Domain_wall_%28magnetism%29#Bloch_wall
Så har Don Smith fuldstændigt misforstået hvad en Bloch Wall er. Don taler om at en magnet er afskilt i to domæner, et nordpols domæne og et sydpolsdomæne. Imellem de to domæner ligger en Bloch Wall.
Trods Don Smiths ringe forståelse af magnetisme kan han jo godt have lavet OU.
-
Don Smith
Sidste fungerende kopi af Don Smiths hjemmeside er fra 2008: http://web.archive.org/web/20080704082310/http://www.altenergy-pro.com/index.htm
>
hen properly understood, these maps yield an ambient resonate magnetic flux of 7.2 billion Volts at a point of measure. This is the part of the Earth's Energy System that relates to the Bird on a High Voltage Line. This is the Motor System that spins / rotates the Earth by resonate magnetic flux radiating from electrons which provides the energy required to rotate the Earth. This is derived thus: Earth's mass in Kg = 5.9 X 10 to the 24th power (according to "Physics for Scientists and Engineers", 2nd edition, edited by Raymond A. Serway). Using this information we can calculate the Watts of Electricity required. Absorbed flux energy heats objects from the inside out, thus the Earth's hot interior. Water is strongly diamagnetic - ocean waves present on windless days provide visible proof of the overhead incoming magnetic flux. The earth's weight and rate of spin allow for the calculation of the incoming ambient background energy required to rotate this planet.
<
Teksten på hans sidste fungerende hjemmeside antyder at han var rablende sindssyg til sidst.
-
Tid til lidt målinger.
Min transformator er nu viklet med 13 vindinger på primæren og 55 på hver af de to sekundærspoler. Jeg arbejder her med en ubelastet transformer.
Når jeg lægger 5.502 V RMS 1 kHz på primæren får jeg 22.33 V RMS på de to serieforbundne sekundærspoler. Forholdet er 4.06, hvilket svarer nogenlunde til forholdet mellem de to vindingstal 55/13 = 4.23
Når jeg lægger 5.489 V på de to serieforbundne sekundærspoler får jeg 1.328 V på primærspolen. Forholdet er 4.13, hvilket igen svarer nogenlunde til forholdet mellem viklingerne.
Der er ikke noget unidirektionalt ved denne måling, og ikke noget der afviger fra almindelig transformerteori. Der er ikke noget der tyder på at fluxen fra sekundærspolerne ophæver hinanden mere end alm teori forudsiger.
Strømstyrken i den spole jeg sender spændingen ind i er meget lille. Der skal kun en meget lille strøm til at magnetisere kernerne. Jeg bruger 6 mA*turns (RMS) til at magnetisere kernerne med, når jeg sender strømmen ind i primæren. På det punkt er mine kerner vel lidt ualmindelige.
-
I dag vil jeg beregne feedbackspolens nødvendige størrelse ved hovedregning. I min transformer hvor hver sekundærspole på 55 vindinger har tre kerner, hvoraf kun en er fælles med primæren, må det være nødvendigt med 55/3 = 18 vindinger for hver sekundærspole eller 37 vindinger i alt i feedbackspolen for at ophæve virkningen af sekundærspolerne på primæren.
Det er et andet resultat end det jeg kom til sidst, da jeg lavede målinger med prøvespoler. Jeg har nok lavet en fejl dengang.
-
Med en feedbackspole på 37 vindinger lægger jeg 5.49 V RMS på sekundæren. Der kommer 0.778 V RMS ud på primæren. En faktor 7.06
Jeg lægger 5.49 V RMS på primæren og får 38.33 Volt ud på sekundæren. En faktor på 6.98
Umiddelbart virker det som om forholdet mellem primær og sekundviklinger blot er ændret fra 55/13 til (55+37)/13 = 7.08
Der er ikke noget i den måling der umiddelbart afviger fra almindelig transformerteori.
Målingen tyder i øvrigt på at feedbackspolen skal være 55 vindinger.
-
Jeg forøger så vindingstallet i feedbackspolen til 55 vindinger.
Hver sekundærspole har stadigt 55 vindinger. Primærspolen stadigt 13 vindinger. Frekvensen er stadigt 10 kHz.
Feedbackspolen kan forbindes på to måder:
Den ene måde:
5.54 Volt på sekundær => 5.487 V på primær
5.50 Volt på primær => 1.29 Volt på sekundær
Det synes jeg er unormalt. Det virker noget unidirektionalt....
Den anden måde:
5.49 Volt på sekundær => 0.650 V på primær faktor 8.45
5.49 Volt på primær => 46.0 Volt på sekundær faktor 8.38
(55+55)/13 = 8.46 (det følger vel almindelige transformatorregler)
-
Efter vikling af transformatoren ser det ud til at der er fejl i beregningerne. Der er byttet om på viklingsforholdet et eller andet sted da målingerne giver en step down transformator (fra primær til sekundær). Fejlsøgning er igang.
@Anders. Dine målinger ser lovende ud. Der mangler stadig hvordan feed back viklingen dimensioneres. Jeg arbejder på sagen.
/Ole
-
Når jeg ændrer antallet af viklinger i feedback spolen, så ændringer målingerne sig drastisk lige omkring 52 vindinger.
52 vindiner giver den bedste eliminering af virkningen af sekundæren på primæren.
Med 5.5 Volt ind på sekundæren får jeg 0.114 Volt på primæren. (Med 51 vindinger får jeg 2.2 V)
Men når jeg så lægger 5.5 Volt på primæren, så får jeg 0.043 Volt på sekundæren.
Der er symmetri her, i den forstand at at når sekundæren ikke inducerer spænding i primæren, så gælder det omvendte desværre også.
Men jeg observerede noget unidirektionalitet ved 55 vindinger. Det bør jeg så måle efter.
-
Forsøg med ”asymmetrisk trafo med kortsluttet spole” beskrevet fra side 77 på http://www.free-energy-info.tuks.nl/VladimirUtkin.pdf
Opsæt 1:
En kortsluttet etlags luft-cylinderspole som basis hvorpå primær og sekundær vikles. P og M er ens korte flerlags cylinderspoler, der kan flyttes på basisspolen. P-spolen placeres i centrum og S-spolen i den ene ende af basisspolen. Der er som ventet fasedrejning mellem U og I på primær, selv ved belastet sekundær. Primær tilføjes en kondensator, så den optræder som resonanskreds (forsøg mellem 5 og 40 kHz). Det er nu væsentligt lettere at studere power-forholdene omkring input og output. Output power ændres ikke ved trimning af frekvens omkring resonans, hvor i mod fasedrejning og strømforbrug ændres voldsomt på primærsiden. Ved eksakt resonans hvor input I er minimum, er U og I i fase og derfor er forbrugt effekt nem at beregne uden større fejlmargin (P=U x I). Man undgår dermed den tidskrævende fasedrejningsberegning.
Opstillingen kan forbedres med isætning af ferritstænger i basisspolen, men på intet tidspunkt er effektiviteten nær 100%.
Opsæt 2:
Basisspolen har nu midtpunktsudtag og spolehalvdelene er modsatviklede. Den ene spolehalvdel er kortsluttet, mens den anden er sekundærspole. Primæren er stadig en kort flerlags cylinderspole placeret midt på basisspolen. Denne udgave af basisspolen blev lavet i en størrelse der passede til en lukket ferritkerne.
Samme oplevelse som med opsæt 1 og desværre igen ingen effektivitet over 100%, selv med forbedrede resonansegenskaber.
Kommentar: Selv om man føler, man er på rette spor (reaktiv primær med ohmsk belastet sekundær), så kan jeg ikke lige se hvad der skal ”trimmes” for overskud. Måske er systemerne for ”pæne” med lukkede enheder og rene sinusser ??
Venligst Esben
-
Vores medlem Martin Wozniacki (munkefrugt@gmail.com) nævnte i går på eget initiativ at han havde en kontakt med praktisk kendskab til fri energi, og at denne kontakt havde anbefalet ham at arbejde med Don Smiths apparater. (vi havde ikke snakket om Don Smith, så det virkede lidt ude af sammenhæng) Martin havde ikke tilstrækkelig viden om transformatorer til at forstå Dons apparater, men han ville gerne samarbejde med nogen der kunne hjælpe ham på vej.
Jeg hæftede mig dengang ikke ved det, men jeg kommer i tanke om det nu. Det er et påfaldende sammentræf.
-
Forsøg med ”asymmetrisk trafo med kortsluttet spole” beskrevet fra side 77 på http://www.free-energy-info.tuks.nl/VladimirUtkin.pdf
Opsæt 1:
En kortsluttet etlags luft-cylinderspole som basis hvorpå primær og sekundær vikles. P og M er ens korte flerlags cylinderspoler, der kan flyttes på basisspolen. P-spolen placeres i centrum og S-spolen i den ene ende af basisspolen.
På side 77 står der "The output does not influence the input in any way". Transformatoren er altså unidirektional. (her er basisspolen uden midtpunktsudtag)
Observerede du det? Det synes jeg er et vigtigt spørgsmål.
Jeg synes ikke at der står at transformatoren er OU før side 79.
På side 78 står der ligeledes "The output does not influence the input in any way". Transformatoren er altså unidirektional. (her er basisspolen forsynet med midterudtag, og viklingsretningen er forskellig på de to halvdele.
Observerede du det? Det synes jeg er et vigtigt spørgsmål.
På side 79 står der: REMARK: The position of the coils must be adjusted until the output has zero influence on the input.
Da det understreges, må det jo være vigtigt. Gjorde du det?
I øvrigt bruger Don et gnistgab, når han vil have OU. jeg er ikke sikker på at en signalgenerator har helt samme virkning.
I øvrigt bruger Don en capictor i shunten, og han jordforbinder den kortsluttede spole gennem en variabel resistor, hvis jeg forstår tegningen på side 79 korrekt. Det kunne måske være afgørende.
I øvrigt er Fig. 6 på side 81 nærmest identisk med den frienergimaskine som et delvist anonymt medlem demonstrerede i Valby Kulturhus for nogen tid siden.
-
Quote Anders:
“På side 77 står der "The output does not influence the input in any way". Transformatoren er altså unidirektional. (her er basisspolen uden midtpunktsudtag)
Observerede du det? Det synes jeg er et vigtigt spørgsmål.
Jeg synes ikke at der står at transformatoren er OU før side 79.”
Svar: Jeg er netop meget opmærksom på den unidirektionale egenskab og ved resonans er det tydeligt at en strømændring på sekundær direkte påvirker primærstrømmen. Dette forhold er meget vanskeligt at se når primær er ”åben” uden resonanskondensator og fasevinklen er stor, og kan kun iagttages som en svag faseforskydning. Ved input på sekundær forekommer en spænding på primær. Denne spænding kan trimmes til et minimum ved forskydning af spolerne, men i mit tilfælde ikke til nul, kun til et minimum.
Quote Anders:
“På side 78 står der ligeledes "The output does not influence the input in any way". Transformatoren er altså unidirektional. (her er basisspolen forsynet med midterudtag, og viklingsretningen er forskellig på de to halvdele.
Observerede du det? Det synes jeg er et vigtigt spørgsmål.”
Svar: Samme observation som ovenstående. Primærviklingens placering er dog mere kritisk, men langt fra uhåndterbar. Hvis spolerne er fysisk som tegningerne viser på side 78, har primærspolens placeringen en tolerance på ca. 0,5 spolebredde uden det ændrer meget på forholdene.
Quote Anders:
”På side 79 står der: REMARK: The position of the coils must be adjusted until the output has zero influence on the input.
Da det understreges, må det jo være vigtigt. Gjorde du det?”
Svar: Er særdeles opmærksom på dette, netop fordi dette er kendetegnet ved en unidirektionel trafo, men i mine opbygninger erfarer jeg ikke de angivne forhold til fulde. Der bliver under ”Comment:” fortalt at spolelængde, trådlængde og diameter ikke er vigtige, hvorfor jeg forventede at kunne lave en næsten kopi med de samme egenskaber som beskrevet.
Quote Anders:
”I øvrigt bruger Don et gnistgab, når han vil have OU. jeg er ikke sikker på at en signalgenerator har helt samme virkning.
I øvrigt bruger Don en capictor i shunten, og han jordforbinder den kortsluttede spole gennem en variabel resistor, hvis jeg forstår tegningen på side 79 korrekt. Det kunne måske være afgørende.”
Svar: Jeg tænker det samme, men har ikke prøvet disse forhold. Jeg vil nok først prøve med andre dimensioner af spolerne inden videre afprøvning.
Venligst Esben
-
Man undgår dermed den tidskrævende fasedrejningsberegning.
Jeg har i øvrigt anskaffet et apparat, som beregner og viser effekten korrekt af den slags faseforskudte signaler som vi sender ind i transformatorerne. Jeg har dog ikke haft tid til at teste apparatet. Det burde kunne være tidsbesparende, når man direkte kan aflæse indgangseffekten på skalaen.
Med to af den slags apparater kunne man også aflæse udgangseffekten udes beregninger.
-
I øvrigt er Fig. 6 på side 81 nærmest identisk med den frienergimaskine som et delvist anonymt medlem demonstrerede i Valby Kulturhus for nogen tid siden.
Maskinen var vel nærmest en kopi af Alfred Hubbards maskine fra omkring 1920
http://fuel-efficient-vehicles.org/energy-news/?page_id=1164
-
Jeg tror det var Vladimir Utkin, som henviste til denne patentansøgning:
http://www.free-energy-info.com/PatD25.pdf
I denne patentansøgning, (US 2007/0007844 A1 11 th January 2007 Inventor: William N. Barbat ) beskrives en lignende energi generator med en kortsluttet spole.
Der lægges meget vægt på at mens primæren kan være almindelig lakisoleret kobbertråd, så skal den kortsluttede sekundær være af et andet materiale. Forfatteren er begejstret for exotiske materialer som guldtråd coated med indium-antimonid, men mener dog at uisoleret kobbertråd, som ved opvarmning er coated med sort kobberoxid kan bruges. Den kortsluttede spole skal belyses med en eller anden form for elektromagnetisk stråling, som kan være lys fra en glødelampe, eller mere exotisk gammastråling fra en radiumkilde. Antageligt kan sollys også anvendes. Hvis man har et gnistgab har man måske nogen radio-frekvenser, som kan stå i stedet for belysning.
En lidt fascinerende ide at det spiller en rolle hvilke materialer der anvendes til viklingerne i en transformer....
-
William Alek fortæller ved TeslaTech konferencen 2014 at han efter at have bygget forskellige fungerende OU-apparater faldt over Thane Heins OU-transformatorer og byggede dem efter. De imponerede ham meget, og det er Thane Heins transformatorer han bygger for tiden, i en lidt forfinet version, og det er dem han vil bruge nogle måneder endnu. De første par måneder fik han kun milliwatt ud, ligesom os. Nu har har lært nok til at skalere det op til watt. Han siger at Floyd Sweet byggede transformatorer, som brugte samme principper. Floyd Sweet havde dog forfinet det mere, og han kunne få kilowatt ud af en meget lille transformatorkerne. Alek forudser at hans transformatorer efterhånden kommer til at ligne Floyd Sweets mere.
Han siger også at han kun bruger hylde-varer til sine transformatorer. Tråden er helt almindelig lakeret kobbertråd.
-
William Alek fortæller ved TeslaTech konferencen 2014 at han efter at have bygget forskellige fungerende OU-apparater faldt over Thane Heins OU-transformatorer og byggede dem efter.
Det lyder meget sandfærdigt, og gør det endnu mere vigtigt at fortsætte vores eksperimenter i dette fodspor. Til Anders: Din nye "vinkelmåler" har du næppe købt hos XL-byg. Kan du løfte sløret for hvad den hedder og om den indfrier dine forventninger og ønsker?
Venligst Esben
-
Jeg fandt lige denne metode til måling af fasevinklen der er vedhæftet. Se side to i dette dokument: http://homes.et.aau.dk/aer/ET3-9MaaleteknikOgLaboratoriesikkerhed/Resources/3Digitalosc02Ovelsesvejledning.pdf (http://homes.et.aau.dk/aer/ET3-9MaaleteknikOgLaboratoriesikkerhed/Resources/3Digitalosc02Ovelsesvejledning.pdf)
/Ole
-
Så lykkedes det at få overskud ud af UDT transformatoren selvom det kun var nogle få mW, så målingerne er behæftet med en vis usikkerhed. Primæren er koblet som en parallel LC-tank. Kun når indgangssignalet til primær tanken er fuldt reaktivt (fasedrejning på 90 grader) kommer der mere ud på sekundæren. Transformatoren er lavet efter Paul Raymond Jensens beskrivelse vist tidligere under dette emne.
Som spændingskilde er benyttet en funktionsgenerator med sinus signal og en udgangsimpedans på 50 ohm.
Når indgangsspændingens frekvens justeres til resonans i LC-kredsen giver det ingen ændring i indgangseffekten når transformatoren belastes eller kører i tomgang. Selv en kortslutning på sekundæren ændrer ikke indgangseffekten. Der sker blot en svag fasedrejning hvor spændingen stiger en anelse og strømmen falder en anelse. Der kommer ingen overskudsenergi i denne tilstand. Ikke engang omkring tabsfri overførsel opnås. Kernen er ikke fuldt magnetiseret hvilket måske har en effekt. Der skal laves et udgangstrin til at drive transformatoren for at få den ønskede tomgangsflux i kernen.
Mine beregninger er stadig ikke korrekte med hensyn til transformeringsforholdet mellem indgangs og udgangssiden. Kompensationsviklingen ser dog ud til at være korrekt dimensioneret i forhold til sekundær viklingen når transformatoren kører uden faseforskydning. Så tilbage til tegnebrættet.
Fasedrejning
Her er et dokument der beskriver fire forskellige metoder til måling af faseforskydning med et oscilloskop: http://eeshop.unl.edu/pdf/OscilloscopeTutorial--PhaseMeasurement.pdf (http://eeshop.unl.edu/pdf/OscilloscopeTutorial--PhaseMeasurement.pdf)
Der beskrives fordele og ulemper ved de forskellige målemetoder. Der er også vist metoden fra den foregående post.
Venlig hilsen
Ole
-
Selv en kortslutning på sekundæren ændrer ikke indgangseffekten. Der sker blot en svag fasedrejning hvor spændingen stiger en anelse og strømmen falder en anelse. Der kommer ingen overskudsenergi i denne tilstand. Ikke engang omkring tabsfri overførsel opnås.
Når udgangen er kortsluttet, så er udgangseffekten = 0. Så der kommer vel ingen overskudsenergi, og der er vel heller ikke tabsfri overførsel med kortsluttet udgang.
Du observerede OU under et sæt omstændigheder, og ingen OU med kortsluttet udgang? Eller siger du at du ikke ser OU ved resonans, men nok under andre omstændigheder? Det er lidt uklart....
-
Du observerede OU under et sæt omstændigheder, og ingen OU med kortsluttet udgang? Eller siger du at du ikke ser OU ved resonans, men nok under andre omstændigheder? Det er lidt uklart....
Jeg skal prøve at lave målingerne igen. Strømmen kan have været målt enten ind i parallel svingningskredsen eller i selve svingningskredsen hvor strømmen er stor ved resonans, men ude af fase med signalgeneratoren. Hvis proben var klipset om den forkerte ledning under skiftet mellem ind- og udgangssiden kan der være begået en fejl her.
Jeg har bestilt et fire kanals oscilloskop, så proberne ikke skal flyttes mellem indgangssiden og udgangssiden, hvilket gør det lettere, at måle når der foretages ændringer i frekvens og spænding. Det kunne måske klares med en dobbelt BNC omskifter og to sæt prober, men det tænkte jeg først på efter at have bestilt instrumentet.
Der mangler også opbygning af et udgangstrin så kernen bliver magnetiseret rigtigt. Her kan anvendes en power operationsforstærker evt. efterfulgt af et transistor udgangstrin.
/Ole
-
Så har jeg været i gang med nogle UDT eksperimenter. Efter at have viklet nogle nye sekundær spoler og lavet en fuglerede med en effekt op-amp (gammel udgået L165) har konstruktionen fået noget mere effekt. Målingerne foretages nu med et højopløsnings 4 kanals oscilloskop så både indgangs- og udgangseffekten måles samtidigt. Strømmålingerne er lavet med hhv. en strømprobe og en (ikke induktionsfri) modstand på 0,1 Ohm og 0,5uH.
Primær siden er parallelkoblet med en kondensator og har resonans ved omkring 22 kHz. Som det ser ud i øjeblikket, indtil jeg kom til at brænde forstærkeren af, kommer der mellem 1,1 og 1,2 gange mere effekt ud på sekundæren end der sendes ud af forstærkeren. Udgangs impedansen er ikke målt så belastningen er ikke nødvendigvis optimeret til maksimal effektoverførsel.
Forstærkeren er med termisk overbelastnings beskyttelse men kan ikke klare en direkte kortslutning ved høj spænding. Den kørte kun på en enkelt forsyningsspænding med kapacitiv kobling på både indgangssiden og udgangssiden. Udgangskondensatoren blev muligvis kortsluttet med en prøveledning så transformatoren blev drevet direkte mellem udgangen og den negative forsyningsspænding (stel). :'(
Jeg leder efter en anden forstærker, jeg burde have liggende, men indtil videre uden held. Måske må jeg vente til butikkerne åbner.
/Ole
-
Det lyder meget lovende. Hvad er det for en strømprobe du bruger?
Jeg anskaffede en strømprobe, men det viste sig at være en 1000 A model jeg fik fat i. Målenøjagtigheden er ca +-1 A. Det er meget optimistisk, hvis man tror den bliver relevant for OU forsøgene i nær fremtid. Den egner sig vist mest til N-maskine forsøg.
-
Hvad er det for en strømprobe du bruger?
Det er en Aim I-prober 520 købt her: http://www.nortelcoelectronics.dk/dk/TTi-I-prober-520?cat=5294 (http://www.nortelcoelectronics.dk/dk/TTi-I-prober-520?cat=5294). RS-Components sælger den også.
- Wide dynamic range of 10mA to 20A pk to pk
- Wide bandwidth of DC to 5MHz
Jeg anskaffede en strømprobe, men det viste sig at være en 1000 A model jeg fik fat i.
Du kan forøge følsomheden ved at vikle lederen flere omgange omkring strømproben. Læg f.eks. 10 vindinger på og få 10 gange større følsomhed (100A i stedet for 1000A). Ulempen er, at der introduceres mere selvinduktion i lederen, hvilket kan dæmpe de høje frekvenser.
Da det er en transformator, der måles på, kan man nøjes med en rogowski spole som kun kan måle AC strøm. Strømproben består af både et hall element og en Rogowski spole samt en bredbånds præcisionsforstærker for, at kunne klare både DC og AC strøm. Jeg har ikke kunnet finde priser på Rogowski spoler: http://www.metric.dk/produkter/automation/energi-monitorering/stroemmaling-med-rogowskispoler/ (http://www.metric.dk/produkter/automation/energi-monitorering/stroemmaling-med-rogowskispoler/)
-
http://quantamagnetics.com/
Det er i øvrigt mit indtryk at Quanta Magnetics bruger noget der ligner den unidirectionale transformator i deres toroid-generator i deres T2 generator.
Derved forenes Bedini og Alek-transformeren, fordi Quanta Magnetics primært bruger avancerede Bedini generatorer.
-
Bill Alek arbejder sammen med rumvæsenet "Polarlys". Jeg var i forhandlinger med rumvæsenet i dag. Det forekommer mig at det er noget der ikke sker hver dag. Behageligt rumvæsen (det fremtræder i menneskelig skikkelse i form af en svagt overvægtig dame). De regner stadigt med at kunne levere frienergi-enheder januar-februar 2015.
-
Bill Alek har nu små 100 Watt generatorer, som han mener vil virke andre steder end i hans laboratorium....
ca 7000 DKK per stk.
-
Det er måske en uge siden at Bill Alek tilbød en 100 W generator til sine nære forbindelser. Her i weekenden er det så blevet til en 250 W generator.
Det synes jeg lyder interessant. Det er der mange andre der gør. Han er tilsyneladende i øjeblikket helt overvældet at tilbud fra folk, der gerne vil købe.
Jeg tror jeg skal møde Bill i denne måned. Så må vi se om han måske har en generator til overs til mig....
-
Vi besøgte Bill Alek og Ms Aurora i Scottsdale AZ. Vi tilbragte en dag sammen med dem.
De bor i en millionær-villa i et gated community, en mondæn landsby omgivet af en høj mur, hvor til man kun kommer ind hvis man har et password til porten.
Alligevel har de haft indbrud i villaen, formodentligt foretaget af et eller andet intelligence-agency.
I villaen er der laboratorium for udvikling af fri energi, og reoler med gamle maskiner, fx Tom Beardens MEG.
Nu bruges al tiden på Thane Heins transformere, når der ikke holdes pause på den mondæne club. Klubben svarer til en engelsk overklasse-club i London, hvor man er medlem, og kun bliver medlem på anbefaling af andre medlemmer. I klubben er man omgivet af tjenende ånder, der serverer whiskey, eller urtethe, eller hvad man nu foretrækker. Bill Alek havde sit eget villa-telt ved en svømmepøl med et bord og to ligggestole og to lænestole.
Ms Aurora røg en sjælden gang marihuana, hvilket er lovligt i Arizona, hvis man har en lægeerklæring. Hun er ret gammel måske 70, men voldsomt vital. Hun står for den forretningsmæssige side af sagen, Bill for den tekniske. Ms Aurora er spirituel, og husker sine tidligere reinkarnationer, og har kontakt til rumvæsener, og er selv fra Orion, men har tilbragt mange reinkarnationer på jorden. Har bl. a. kendt Leonardo la Vinci.
Aurora er i øvrigt en stor tilhænger af
* krystaller som programmeres af ikke-fysiske rumvæsener til chakra-frekvenser og andre helbredende frekvenser
* nano-sølv-vand, som virker helbredende på fx Ebola
* urte-præparater som citron-frø-ekstrakt (?) som også virker helbredende på virus-sygdomme
* en eller anden form for meditation eller healing, som er svær at definere. Når man er i nærheden af hende, invaderer hun ens væsen, og rokerer lidt omkring på tingene i ens sind.
Hun ved stort set alt om konspirationsterapier, og spirituelle emner.
Hendes foretrukne kanaliseringer er dem fra "The Uranthia Book". Jeg nævne "Seth Speaks", men det syntes hun var mere upræcist, og mere forenklet. Vi talte ikke om "Ra The Book of One".
Hun taler gerne om
* chemtrails
* kokainsmugling foretaget af USAs toppolitikere og embedsmænd, fx Bill Clinton
* hjernevask, mind control,
* walkins, Ruth Montgomery
* Christ Consciousness, og Jesus Christ
* diverse rumvæsener
* UFOer styret af aliens
* UFOer styret af grupper knyttet til USAs regering.
* diverse former for alternativ helbredelse
Egentlig synes jeg at vi var meget på bølge-længde. Vi kendte nogenlunde de samme kilder. Der var meget lidt jeg kunne nævne, som hun ikke kendte, og omvendt.
Hendes råd var i almindelighed aldeles glimrende.
Når hun gav et råd om et hotel eller et restaurant eller en seværdighed, så var rådet glimrende, restauranten glimrende og ikke vanvittigt dyr, og hotellet glimrende og ikke vanvittigt dyrt.
F. eks fik hun os installeret på Sedona Sky Ranch, en slags hotel/motel i Sedona, hævet måske 500 meter over byen. Hotellet var aldeles glimrende, og ikke vanvittigt dyrt. Det var et godt sted at kigge på UFOer, og vi fik anvisninger på hvordan vi skulle se UFOer. Sedona er en New-Age by, med masser af forretninger, der sælger krystaller, meditationsbøger, og al litteratur i New Age branchen. Også forretninger, hvor man kommer i kontakt med rum-væsener. Vi besøgte en forretning, hvor de havde forbindelse med rumvæsener. De arrangerede nat-ture ud i ørkenen, hvor man kørte 10-20 mennesker ud i ørkenen. På et aftalt tidspunkt ankom der så nogen UFO-er, som udførte et skuespil på himlen, hvor de bevægede sig frem og tilbage i mønstre. Guiden pegede på UFO-erne med en laser, og de 10-20 mennesker, som var udrustet med militære night-vision-goggles eller elektroniske nat-kikkerter, kiggede så på UFO-erne, der her kun optrådte som lysende punkter på himmelen, der bevægede sig på måder som intet normalt himmellegeme ville bevæge sig. De havde mere end 95% success-rate med disse UFO-forestillinger. Gæsterne fik pengene (ca 60 USD) tilbage, hvis de ikke så UFOer. Desværre var der en stor UFO-konference i Phoenix, mens vi var der, så alle guiderne var til UFO konferencen, og der var ingen ture ud i ørkenen mens vi var der.
Vi så hende to gange med ca en uges mellemrum. Den første gang kunne hun kun gå meget langsom, og kun med hjælp fra andre. Hun var faldet på noget is (sjældent forekommende i Arizona) og havde brækket nogle knogler, revet nogle sener og muskler over. Hendes ene ben var sat ud af funktion. En kirurg havde sat hende sammen igen med metalskinner og skruer installeret inden i hendes ben. Kirurgen sagde at det var umuligt at fjerne metal-konstruktionen igen. Han havde sat den ind mens hun var under total-bedøvelse, så hun havde ikke kunnet protestere. Det gjorde hun, da hun kom til bevidsthed. Hun fyrede kirurgen og ansatte en anden til at fjerne metal-konstruktionen. Da vi mødte hende den anden gang, ca en uge senere, havde hun fået fjernet metalkonstruktionen, og gik næsten normalt. Så hun var kommet sig ekstremt hurtigt efter en operation som den første kirurg sagde var en umulighed.
Bill Alek viste os en 100 Watt model, med nogenlunde samme opbygning som den vi har set demonstreret i en video. Han havde brugt en 3-4 måneder på at optimere geometrien af transformeren, og skulle nu bruge ca 2 måneder på at optimere "H-bridge" kredsløbet. "H-bridge" (jeg ved ikke hvordan man staver det) er vistnok et udtryk fra switching power supply teknikken. Han havde en mikroprocessor, som bl. a. styrede 8 FET-transistorer(?), switches, som lukkede op for, eller lukkede ned for forbindelsen til blyakkumulatorerne, som var på input siden. Blyakkumulatorerne ( 4 x 4Ah 12V gel-batterier i serie, så de leverede 48V) virkede som en stor kapacitor på inputsiden. Svingningerne i primær-vindingen kunne så sende energi tilbage i akkuerne i halvdelen af svingningsperioden. Når faseforskydningen var større end 90 grader, så blev akkuerne på primærsiden opladet.
Demonstrationen var helt overbevisende. Bill havde ment at vi måske kunne få en 100W model med hjem, men den var ikke helt færdig, så han ville sende den med posten i April. Vi får se.
-
"H-bridge" (jeg ved ikke hvordan man staver det) er vistnok et udtryk fra switching power supply teknikken.
En "H-bridge" er en to faset switch bro. En "totem pole" er en enfaset switch udgang med to halvleder switche (transistorer). Totempælen har de to switche siddende mellem den positive spænding og nulpunktet (eller negativ spænding) og tændes på skift, så udgangen enten er positiv, svævende eller nul volt (negativ spænding). H-broen har to af disse udgangstrin. Ved at "switche" med en høj frekvens og pulsbredde modulere (PWM) med en lavere sinus frekvens kan der laves en sinus spænding med meget høj virkningsgrad da der ikke afsættes ret meget varme i transistorerne fordi de enten er helt tændte eller helt afbrudte. Teknikken benyttes f.eks i invertere (vekselrettere), motorstyringer og klasse D audio forstærkere.
/Ole
-
Jeg måtte ikke fotografere den sidste udgave af Bill Aleks transformer.
Men den lignede den første transformer.
Den havde nu 5 Metglas C-kerne-par i stedet for 4, 2 x 2 gennem primærspolen, og gennem de to sekundærspoler 1 x 1 Metglas C-kernepar.
Hvert C-kerpar var ca 30 mm bredt, og ca 90 cm langt. Jeg kan ikke lige finde disse kerner i Metglas kataloget.
Den ene primærspole var 3 mH 1.4 Ohm, og de to sekundære viklinger var 120 mH 16 ohm hver.
Målingerne på denne transformer er vedlagt som en pdf-fil
=============================================
Bill Alek demonstrated very convincingly OU with his new transformer, which he had spent 2 months optimizing. We were not allowed to photograph it, but I noticed the following:
It consisted of a primary coil, 3 mH, 1.4 Ohm, through which there were 2 x 2 Metglas C-kernel-pairs.
Of two secondary coils, 120 mH 16 Ohm each, through each there were 2 x 2 Metglas C-kernel-pairs. + 1 x 1 Metglas C-kernel-pair.
So we had 5 Metglas C-kernel-pairs in three groups. Two groups of 2 x 2 Metglas C-kernel-pairs. One group of 1 x 1 Metglas C-kernel-pair.
So each 2 x 2 Metglas C-kernel-pair connected the primary coil and one of the two secondary coils.
The one 1 x 1 Metglas C-kernel-pair connected the two secondary coils.
All C-kernel-pais were identical and 30 mm wide and 90 mm long. I have not yet found exactly these C-kernel-pais in the Metglas catalogue.
Please find attached measurement documents, showing 16W out, 7 W in from an audio power amplifier fed with 7 kHz sinus from a tone generator.
Bill Alek told us he could make this transformer deliver 100 W out with his not yet optimized H-bridge.
-
F = ca 90 mm, rather 82 mm than 102 mm.
D = ca 30 mm
Bill Aleks C-core-pairs were either
AMCC-32, (AMCC-63), F3CC0032 or (F3CC0063).
As I was not allowed to measure or photograph the cores, I cannot say for certain which type it was.
See attached catalogue of Metglass C-core-pairs.
-
Min bekendte Gerrit i Holland har nu bygget en Bill Alek transformer, og målt 2 W ind og 11 W ud. Han er ekstatisk. Han tager den til København en af dagene, så jeg kan se den.
-
I have recently had a lot of unexplicable problems with my energy experiment equipment .
Two analogue oscilloscopes have failed for no good reason.
Two power supplies have failed for no good reason
My laptop which had the userinterface for my digital oscilloscope and my digital signal generators has disappeared.
My 5 Metglass C-shape transformer cores have disappeared. These were approximately identical to the cores used by Bill Alek, and were necessary for the replication of the experiment.
My thermostatically controlled soldering iron failed, and the temperature approached 500C. It seemed to attempt to start a fire...
I have since last weekend frantically tried to rebuild a useful measurement setup.
I still have a digital Fluke oscilloscope, which is good at measuring phase angles.
I have built a new signal generator with a fixed 10 kHz frequency.
I have wound a new transformer using Nanoperm cores, which is not what Bill Alek is using.
I use the 10 kHz signal generator, and send the signal through a HiFi amplifier to amplify it to around 20 V RMS. I send the signal through a 35V 100 mikroFarad bipolar capacitor to remove any trace of DC, through a 6W 1.1 resistor to be able to measure current, and then through the primary windings of the transformer.
I load the secondary windings with either 0 ohm, 27 ohm, 47 ohm or 74 ohm or infinite ohms.
I measure the voltages across the 1.1 ohm resistor, the primary windings, and the secondary windings. I measure the phase delay of the current relative to the voltage over the primary using the Fluke scope.
I have now made 5 measurements with different configurations giving COP between 0.97 and 0.99, and one with COP= 0.84. So during my latest series of measurements I have seen no OU.
I have ordered a new signal generator, which would allow me to adjust the frequency, but it has not yet arrived.
It seems at the moment unlikely that I will be able to demonstrate OU on Tuesday.
So now I am depressed, and wondering what the next step should be.
-
Jeg har i dag lavet mange målinger på to Thane Heins/Bill Alek transformers ved frekvenser fra 1 kHz til 40 kHz, med spændinger typisk op til 5 V RMS, og belastninger på 27, 47 eller 74 ohm.
Jeg brugte et Fluke 105B ScopeMeter til at måle faseforskydningen, og et UNI-T UT61E True RMS Multimeter til at måle spændinger (og strømstyrker)
Jeg så i dag ikke væsentlig OU.
COP lå typisk omkring 1.00. Der var tilsyneladende en væsentlig usikkerhed på strømstyrken til primær viklingen. UNI-T meteret havde svært ved at beslutte sig for en entydig spænding over den shunt-modstand (1.1 ohm) som jeg brugte til at måle strømstyrken.
Jeg havde faktisk 2 forskellige Thane Heins (professionelt fremstillede) transformere med almindeligt transformer-stål som kerne. Den ene havde 1500 viklinger i primæren, og 750 viklinger i hver sekundær. Den anden havde 3000 vindinger i primæren, og 1500 i hver sekundær.
Derudover havde jeg en Bill Alek transformer med 3 primær vindinger og 2 x 19 sekundær vindinger.
Så jeg har nu voldsomt meget hardware til afprøvning. Jeg burde dokumentere her præcist hvad jeg har, og hvilke målinger jeg har foretaget.
De resultater jeg fik i dag var desværre ikke særligt OU.
Jeg begynder så lidt at tvivle på mine tidligere OU-resultater. Det er ikke særligt behageligt.
Måske OU her er et ustabilt fænomen. Somme tider OU? OU for nogen personer ikke for andre?
Hmm, Ikke så sjovt!
/Anders