Ifølge bogen "Selected by Extraterrestrials" begyndte Tysklands antigravitationsprogram i 1889. I USA begyndte man i 1919. Så der var en lang historie der gik forud for WW2. Tyskland var allerede langt fremme i 1920erne og fik kontakt med rumvæsener der.
Teknologien er forholdsvis simpel, og der gøres store anstrengelser for at afskrække folk fra at bygge deres egne flyvende tallerkner.
Hele rumprogrammet. hvor man sendte astronauter ud i rummet var sindssygt kostbart var en form for svindel, fordi man allerede adgang til rummet, og da Neil Armstrong officielt satte foden på Månen som det første menneske 21. juli 1969, da havde man allerede oprettet en base på månen, og Armstrong blev mødt af nogle af dem der var der i forvejen. Man svindlede med billederne, muligvis fordi der lå for mange tomme konservesdåser på Månen, og man ønskede en anden slags billeder hvor Månen så uberørt ud. Eller noget i den retning.
Formålet med rumprogrammet og månelandingerne og så videre var at bilde folk ind at det krævede sindssygt dyre raketter at rejse ud i rummet. Man ønskede ikke folk skulle eksperimentere med antigravitation hjemme i baghaven, og bygge deres egne rumskibe i baghaven, hvilket absolut var muligt.
Det mindede lidt om at atombombe historierne, hvor man bildte folk ind at det var sindssygt dyrt at lave atombomber. Man ønskede ikke at folk skulle bygge en atombombe hjemme i køkkenet, hvilket også var muligt.
Tilsvarende har atomkraftværker og sådant den hensigt at fratage folk den ide at de kan lave fri energi hjemme i kælderen.
Bogen "Selected by Extraterrestrials" indeholder i øvrigt mange interessante små detaljer, som at USA ret tidligt fik bygget et netværk af underjordiske tunneller der forbandt i starten en stor del af de vestlige stater, New Mexico, Utah, Arizona osv. Senere byggede man en tunnel tværs over USA til området omkring Washington.
Keely havde i sin tid (omkring 1880) opfundet en disintegrator, som kunne pulverisere de hårdeste klipper. Keelys disintegrator kunne bore sig forholdsvis hurtigt gennem granit og lave et rør ca en meter i diameter. Keely solgte sin opfindelse til nogle bankfolk, som brugte den i deres guldminer. Disintegratoren er formodentligt blevet udviklet til at kunne bore tunneller 10 meter eller mere i diameter. Formodentligt er det denne disintegrator som senere blev brugt af USAs regering til at lave et stort antal underjordiske baser, med et netværk af tunneller imellem.
