Author Topic: Referat af Jan Hansens foredrag om Scientology i DIFØT 24. november 2015  (Read 6092 times)

anders

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Posts: 1.685
    • View Profile
Jan holdt et meget interessant foredrag, som jeg (Anders) her vil prøve at referere eter bedste evne.


Jan Hansen var uddannet som elektriker, da han opdagede Scientology i Malmø i 1971. Han havde arbejdet bl. a. på Rigshospitalet og Selsmoseskolen i Taastrup. Han var blevet en mester i at få det elektriske lys til at fungere i alle mulige bygninger. Hans væsentligste problem var at han var genert. Han tog hos Scientology det såkaldte kommunikationskursus. Dette relativt billige kursus har til formål at fjerne noget man i mere almindelig psykologi måske ville kalde hæmninger og manier i forbindelse med at kommunikere. Jan sagde at det fjernede generthed hos de generte, og fjernede det påtrængende fra dem der var overdrevent kommunikerende. Jan oplevede at det på et par uger fjernede 50% af hans generthed. Det fortalte ham at Scientology (i modsætning til fx psykologi) havde en fungerende teknologi, noget som virkede, noget som havde en positiv effekt på dem, der prøvede det.


Han arbejdede derefter for Scientology i København i et par år for at lære håndværket, så han selv kunne give kurser, og så han selv kunne virke som terapeut.


Det lykkedes til fulde for ham at lære håndværket, og siden har han været selvstændig, og levet af at være terapeut, af at løse folks problemer, af at bringe folk til højere åndelige tilstande. Han bestemmer selv hvilken pris han vil tage for sine ydelser, og arbejder en del af tiden gratis, fordi han elsker at se de åndelige resultater, og det er vigtigere for ham end penge.


Han har nu en enorm erfaring i at løse folks problemer, og løfte dem til højere mentale tilstande.

Han er nu en mester i at få livsenergien til at fungere i mennesker, hvor han før var en mester i at få elektriciteten til at fungere i bygninger.


Han har efterhånden ført 3500 mennesker gennem kommunikationskurset, som han selv tog som sit første skridt i Scientology. Han arbejder ca 60 timer om ugen som terapeut, trods at han efterhånden er godt oppe i årene. Han elsker arbejdet og siger at det er fedt at arbejde med de ekstremt effektive teknikker, han har lært. Han har en temmeligt komplet værktøjskasse af teknikker, som kan løse de fleste af sjælens problemer. En stor procentdel af hans kunder er forretningsfolk, som er blevet ramt af noget som de selv kalder stress. Han giver dem livsglæden tilbage og gør dem igen til velfungerende mennesker.


Han har haft rig lejlighed til at sammenligne sine teknikker med hvad andre professioner og teknikker kan præstere. Han fortalte fx om en soldat, en Afghanistan veteran, som var blevet voldsomt traumatiseret på en tur til Afghanistan. Hans køretøj var blevet ramt af en vejsidebombe, hvilket havde givet ham et fysisk traume. Han havde mistet kammerater, og følt at han havde medskyld i deres død, det havde givet ham et skyld-traume. Og hans kone hjemme i Danmark havde muntret sig på lagenerne, mens han var i Afghanistan. Det havde givet ham et tabs-traume. Så han var grundigt traumatiseret efter opholdet i Afghanistan. Militæret havde bevilget ham nogle psykolog timer, og i ca et halvt år gik han til psykolog uden at få noget særligt ud af det. Psykologen kunne ikke fjerne hans traumer men kun fortælle ham at han skulle lære at leve med dem. Derefter gik han til Jan som fjernede hans traumer på måske 10 timer og gjorde ham til en livsglad person igen. Dette viser forskellen på psykologi og scientologi. Det første virker ikke rigtigt, det andet virker. Psykologerne har ikke lært at traumer kan opløses fuldstændigt. Men for en terapeut som Jan er det at opløse traumer fuldstændigt barneleg. Der er en verden til forskel mellem de to standpunkter.


Han nævnte et andet tilfælde. Efter tsunamien ved Indonesien i 2004 tog han til Sri Lanka for at arbejde gratis. Der var så meget død og ødelæggelse at hans evner som terapeut kunne være en god hjælp. Han arbejdede i det sydligste Sri Lanka, hvor forholdene var meget vanskelige. Han arbejdede især sammen med en skolelærerinde , som var den eneste i området, der kunne tale engelsk. Hendes mand havde som de fleste andre mænd i området pimpet hjemmebrændt sprit dagen lang, og dette havde givet kvinden traumer livet igennem. På kun ca 7 timer fjernede Jan et livs traumer fra denne kvinde. Hun var fortrolig med buddhistisk meditation og vurderede at lignende resultater kunne opnås ved ca 6 måneders meditation. Så Jans timer var efter hendes opfattelse ca 100 gange mere effektive end traditionel buddhistisk meditation.


Hans teknikker virker imidlertid ikke lige godt på alle personer.

Han vurderer at en trediedel af befolkningen vil gøre hurtige fremskridt, en trediedel vil gøre tilfredsstillende fremskridt, og der vil være problemer med den sidste trediedel. Ca 3% af befolkningen er rene psykopater, og de vil slet ikke gøre fremskridt.


Han fortalte om en person han behandlede i et par uger uden fremskridt, hvilket var højst usædvanligt. Personen led især af gigt. Efter de første uger opdagede Jan imidlertid at manden drak 7 øl hver nat, fordi han ikke kunne sove. Jan fik ham til at skifte til lyse øller, hvorefter teknikkerne virkede, og gigten forsvandt hurtigt .


Der kunne således være personer som ikke fik et tilfredsstillende udbytte af teknikkerne af den ene eller den anden årsag. Jan behandlede sommer tider folk gratis, hvis han var i tvivl om behandlingen ville gavne. Det hændte at han søgte efter folk med usædvanlige problemer, som han gerne ville prøve at behandle. Således havde han i nogle år efterlyst en person med såkaldte fantom-smerter i et amputeret lem. Han ville behandle personen gratis bare for at få finde ud af om teknikkerne ville virke i dette tilfælde. Efter nogle år fandt man en sådan person til ham, og han fik stillet sin nysgerrrighed. Fantom-smerterne forsvandt helt som andre smerter gør det.


Jan ville gerne demonstrere sine teknikker, men det skulle være noget der kunne ordnes på få minutter. En hovedpine var ideel, gerne en kronisk hovedpine. Hovedpiner kunne han normalt kurere på omkring 15 minutter. Der var ingen blandt tilhørerne der meldte sig med en hovedpine, men Peter meldte sig med en kronisk smerte i nakken. Peter fik besked på at betragte smerten som et selvstændigt åndeligt væsen, som han kunne kommunikere med. Han skulle derefter snakke med det åndelige væsen og sige nogle simple ting til væsenet, og få væsenet til at sige nogle enkle ting. Peter snakkede med det åndelige væsen som skjulte sig bag smerten i måske 10 minutter, og den kroniske smerte forsvandt. Vi ved så ikke om smerten er permanent forsvundet. Jan fortalte at kroniske smerter vendte tilbage i måske 30-40% af tilfældene når der kun blev givet en enkelt behandling.


Jeg skal her nævne at Peter har prøvet et stort antal terapier, både mere traditionelle behandlinger ydet af læger, og alternative behandlinger ydet af meget forskellige healere. Peter var meget imponeret af Jan og effektiviteten af behandlingen.


Jan forklarede at han her brugte en teknik, der var udviklet tilbage omkring 1955, og som straks var blevet offentliggjort i en af Scientologiy lærebøger, som lige siden havde været offentligt tilgængelig på bogmarkedet. Det var en teknik som alle kunne lære, men den virkede dog bedst, hvis man havde noget intuition og indfølelse med patienten.


Jan lavede derefter en demonstration af regression (hvor man går tilbage i tiden) med Alan som forsøgsperson. På få minutter førte han elegant Alan tilbage til fødslen, så Alan genoplevede ankomsten til denne verden. Jan sagde at han også kunne føre Alan længere tilbage, men at man så skulle forvente at støde ind i traumer, som han ikke kunne ordne på få minutter.


Jan forklarede lidt om tankegangen i scientologi. Scientologi betyder læren om sjælen. Sjælen forlader legemet ved døden, men det kan også ske ved voldsomme ulykker, eller ved indtagelse af stærke rusmidler. Man taler om ud-af-kroppen oplevelser når sjælen forlader kroppen. Omkring 1951 udviklede L. Ron Hubbard teknikker til at frigøre sjælen fra legemet ved simple mentale øvelser uden brug af rusmidler. Man havde allerede dengang i scientologien et elektronisk måleinstrument, der kunne påvise en sjæl, der befandt sig uden for et legeme. Det lignede en håndmixer og gav bippe-lyde fra sig, når det blev påvirket af en sjæl. Man kunne således studere sjælens egenskaber, når den var frigjort fra legemet, og man lærte en masse om hvordan man kunne udvikle sjælens evner. Man havde brug for et ord for læren om sjælen. Ordet psykologi (som også betyder læren om sjælen) var allerede brugt, men psykologerne havde jo fejlet grundigt, for de var nået til den opfattelse at mennesket ikke havde nogen sjæl. Man fandt så på ordet scientologi. Man var også opmærksom at tanker om sjælen var en del af alle religioner, og at man derfor kunne betragte scientologi som en religion. Ved en afstemning blev det besluttet at man ville erklære scientologi for en religion.


Mange af tankerne i scientologi er så fjernt fra hvad folk normalt tænker, at de vanskeligt kan kommunikeres til almindelige mennesker. Det ville også være vanskeligt at forklare en stenaldermand om elektricitet. Jan valgte at fokusere på meget enkle ideer, som alle burde kunne forstå, og holde sig fra de mere avancerede ideer.


Jan forklarede om forskellen mellem forskellige åndelige tilstande, at man kunne tænke sig en skala fra de mest formørkede sjælstilstande til de mest opvakte. Jan forklarede at nysgerrighed og optimisme og livsglæde herskede i de høje sjælstilstande, mens lukkethed og pessimisme og depression herskede i de lavere sjælstilstande. Nogle børn er født med en stor nysgerrighed, og de spurgte til alt. Men efterhånden som en person bliver ramt af livets mange traumer synker personen ned i lavere tilstande, og taber sin nysgerrighed,optimisme og livsglæde, og bliver frygtsom, mistænksom og sortseende. I vor tid udviser den almindelige dansker ikke større nysgerrighed. Overfor en fremmed religionsom fx islam, stiller han ikke interesserede spørgsmål, men er mere tilbøjelig til ideer som ”skyd dem først, spørg dem hvis det er strengt nødvendigt bagefter”. Den almindelige dansker ligger således ikke højt på skalaen over sjælelige tilstande.

Scientologien har en målsætning om at bringe folk til højere sjælelige tilstande.


Scientologien indeholder meget effektive teknikker til at bringe mennesker op ad denne skala, op til højere sjælstilstande. Teknikkerne hviler på en forståelse af hvad der brínger mennesker ned ad denne skala.


Man kan med nogen ret sige at der kun eksisterer 4 typer traumer, som bringer mennesker ned af skalaen, nemlig fysiske traumer (fx blive skudt som soldat), tabs-traumer (fx miste en kæreste/ægtefælle/forælder), skyld-traumer (fx hvis man ved uheld er skyld i en andens død) og nedgørings-traumer (hvis fx en skolelærer siger man er så dum at man aldrig vil blive til noget i livet), Scientologien indeholder teknikker til opløsning af alle 4 typer traumer, og har derfor en temmelig komplet værktøjskasse til at løse den opgave, den har sat sig (at bringe folk op ad skalaen).


Man kan også opfatte livet som et spil, hvor man kan vinde fx lykke, glæde, venner, penge, berømmelse, anseelse, evner og eller man kan tabe og ende som en ulykkelig og venneløs person, uden evne til at forbedre sin situation. Scientologien har det formål give folk bedre evner, så de kan spille livets spil med fornøjelse og med gevinster, i stedet for med tab.


Men der findes også højere sjælelige tilstande, end blot en livsglad tilstand.

Eksempelvis tror almindelige mennesker at de er dødelige væsener, der kun har eet liv. De tror at de er en hjerne, at de befinder sig inde i hovedet, og de ser alting fra det synspunkt. Men man kan løfte mennesker op til en højere tilstand, hvor de har ud-af-kroppen oplevelser og hvor de opfatter sig som åndelige udødelige væsener, der reinkarnerer, og hvor de har evner til at påvirke universet direkte, uden brug af kroppen (det kaldes også magi). Scientologien kan løfte mennesker op til disse højere tilstande, men det er vanskeligt at forklare almindelige mennesker herom, tankerne er for fremmede for dem.


Jan nøjedes med at fortælle at det normalt tog ham omkring 25 timer at frigøre en person fra sit legeme og give ham en ud-af-kroppen-oplevelse. Hvorved personen ville være meget nærmere en forståelse af sig selv som et reinkarneret væsen.


Jan fortalte ikke direkte noget om sine egne ud-af-kroppen oplevelser, eller sine egne reinkarnationer. Men da han sammenlignede forskellige religioner forklarede han at der var mange lighedspunkter mellem scientologi og grene af den tidlige kristendom før præstevældet fik udryddet alle selvstændigt tænkende medlemmer (ca 400 eft Kristus), og fik reduceret menighederne til en skare af lydige undersåtter, der fandt sig i at være udelukket fra direkte åndelige oplevelser, og som fandt sig i at præsterne havde monopol på forbindelsen til gud. Jan forklarede at præsterne fuldstændigt havde vendt op og ned på Jesus oprindelige lærdom. Jesus var modstander af præstevælde, og brugte åndelige teknikker, der kunne bringe mennesker til højere sjælelige tilstande. Jesus lærte disse teknikker fra sig til de få mennesker der var modne nok til at kunne forstå dem. De fleste af de tolv disciple fra det ny testamente var ikke modne nok, og fik ikke del i den undervisning. De fik kun nogen lignelser, som de havde svært ved at forstå. Jesuses åndelige teknikker gik i arv til en minoritet som forstod og udøvede dem. Præsterne (som ikke forstod Jesuses lærdom) frygtede denne minoritet, kaldte dem kættere, og bekæmpede dem på det grusomste. Præsterne vedtog at de menige ikke måtte stille spørgsmål til gudsdyrkelsen. De skulle fromt indordne sig under præsterne, og støtte dem økonomisk. De som stillede spørgsmål og fandt andre svar end præstens, blev dømt til døden som kættere og henrettet på grusomme måder. Fx ved at blive brændt på bålet. Præsterne opfattede kirken næsten som en militær organisation, der blev forfulgt af eksterne fjender, og som internt blandt de menige havde oprørske hoveder, der gjorde mytteri, og som derfor skulle henrettes. For at styrke kirken udadtil havde man en brutal disciplin indadtil og henrettede alle mytterister, herunder den minoritet, som forstod at anvende den teknologi som Jesus havde lært fra sig.


Jan beskrev undertrykkelsen af kristne åndelige teknikker i Alexandria i Ægypten omkring år 400, på en måde der tydede på, at han selv havde været tilstede i en tidligere reinkarnation, og at han dengang måske havde været en art Jesu discipel, der havde lært håndværket, og levet som terapeut, og lavet daglige mirakler, således som Jesu havde gjort det. Jans beskrivelse tydede på at en lokal biskop dengang havde dømt ham til døden og fået ham henrettet på en grusom måde.


Der er lighedspunkter mellem den tidlige kristendom og nutidens situation. Både dengang og nu blev fungerende åndelig teknik undertrykt af magteliter som åndeligt set lå langt nede på skalaen. Dengang underkastede de menige sig præstevældet, og opgav selstændige aktiviteter i retning af åndelig udvikling. I dag underkaster de menige sig lægevældet (som gør en del for at forfølge alternative terapeuter og fordumme folk) og massemedierne (som udspreder masser af løgne som fordummer de menige) og politikervældet (som udspreder masser af løgne, og fordummer de menige). De menige har generelt opgivet selvstændige aktiviteter i retning af åndelig udvikling, og sidder i stedet foran dummekassen hver aften og ser reality-shows eller lignende.


Jan demonstrerede for os han beherskede teknikker, som var mindst 65 år forud for hvad vores lægevidenskab og psykologerne har kunnet mønstre. Blandt scientologerne må der være mange andre der behersker teknikkerne som ham.


Det var barneleg for Jan at kurere kroniske smerter. Noget som vor tids læger ikke magter.


Det var barneleg for Jan at kurere alvorlige depressioner som dem man ser hos Afghanistan veteraner. Noget som vor tids psykologer ikke magter.


Det var barneleg for Jan at kurere gigtlidelser. Noget som vor tids læger ikke magter. (Noget som man ikke må snakke om for lægerne)


Det var barneleg for Jan at kurere skyld-traumer. Noget som vor tids præster ikke magter, trods den megen tale om synds-forladelse.


Det var barneleg for Jan at kurere tabs-traumer (som når konen dør eller løber med en anden), noget som vor tids psykologer ikke rigtigt magter.


Jan selv var et udmærket eksempel på en person der lå højt på skalaen. Han kunne tage fornuftige beslutninger på et split-sekund. Han var nysgerrig om folks problemer og interesseret i andre religioner. Han var optimistisk og havde ingen problemer med at rejse til et kaotisk tsunami-ramt område for at hjælpe. Han udstrålede livsglæde og elskede sit arbejde. Han arbejdede 60 timer om ugen. Han var et velfungerende menneske, og havde ingen tegn på gigt eller lignende, trods han var højt oppe i årene. Jan havde ud af kroppen oplevelser, og var fortrolig med reinkarnationer (men snakkede næsten ikke om disse avancerede emner).


Det er indlysende at Jans scientologiske teknikker er måske 100 år forud for hvad vi ellers støder på i lille Danmark blandt præster, læger, psykologer og lignende.


Det er indlysende er der er et stort potentiale for Jans scientologiske teknikker i Danmarks befolkning. Hvis den trediedel af befolkningen som reagerer mest postivt på teknikkerne fik maksimeret deres livsglæde og deres forståelse for åndelige fænomener, så ville Danmark være et meget anderledes land med en mulighed for en fri presse, der beskæftigede sig med mere postive emner end terrorisme og reality-stjerner, en mulighed for politikere der interesserede sig for andet skatteprocenter og super-sygehuse og støtte til USA's ulovlige krige, og præster der kunne gøre noget for deres menigheder.


Over for Scientology står de normale kræfter som undertrykker alle positive tiltag, medierne som udspreder masser af løgne, og aldrig tager de væsentligste spørgsmål op. Politikerne som hyppigt understøtter de mest korrupte kræfter i versen, som USA's regering, og aldrig tager de væsentligste spørgsmål op. En forstenet folkekirke. Lægerne der dyrker gammelkendte metoder, og er underlagt en korrupt medicinalindustri. Psykiaterne der kun kan skovle penge ind, ikke kurere nogen, og som generelt deltager i bekæmpelsen af scientologi Osv osv.




anders

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Posts: 1.685
    • View Profile
Re: Referat af Jan Hansens foredrag om Scientology i DIFØT 24. november 2015
« Reply #1 on: December 31, 2015, 02:42:55 pm »
Kære Anders,

Tak for denne fine gengivelse af den aften i Høje Tåstrup.

Det er omkring 91% korrekt gengivet hvad jeg sagde - så det er fint.

Har du fået nogle responses efterfølgende ?

Hilsen Jan

anders

  • Administrator
  • Hero Member
  • *****
  • Posts: 1.685
    • View Profile
Re: Referat af Jan Hansens foredrag om Scientology i DIFØT 24. november 2015
« Reply #2 on: February 01, 2016, 09:44:22 am »
En af mine scientologiske bekendte udviste forleden en bemærkelsesværdig intuition.
En hotel-receptionist beklagede sig over en hængelås med kode. Receptionisten kunne ikke åbne hængelåsen, fordi han ikke kendte koden. Min bekendt kendte heller ikke koden, men foreslog uden at tænke nærmere over det, en tre-cifret kode. Koden var den rigtige, og låsen kunne åbnes.
Det var et eksempel på god intuition, hvilket er temmeligt almindeligt blandt scientologer.