I dag styrtede FL380 Germanwings fra Barcelona til Düsseldorf ned i bjergområdet Le Massif des Trois Eveches kl 10:31. Vejret var perfekt og roligt, flyvemaskinen havde nyligt fået et hovedeftersyn, piloten var meget erfaren, og flyet havde fløjet ca 4 minutter i sin normale flyvehøjde, ca 38.000 fod. Flyet fløj formentligt på automatpilot. Kl 10:31 indtrådte så noget unormalt, flyet afveg fra sin normale kurs, og reducerede højden uden tilladelse. Et vidne i bjergbyen så det flyve meget meget lavt. Det styrtede snart efter ned på en bjergside i 1500-2000 meters højde, hvor flyet blev delt i 12 store stykker og utallige mindre stykker. Piloterne udsendte intet nødsignal, det var de ansvarlige flyveledere for området Alpes Maritimes, som slog alarm da flyet nåede en højde på ca 5000 fod, dvs et godt stykke under bjergtoppene i området.
Flyet er et af de sikreste i verden. Så flystyrtet er temmeligt mystisk. Den franske regering har startet en meget stor efterforskning og indsat 10 militærfly, 300 soldater og 300 redningsfolk. Retsvæsenet i Marseille er blevet bedt om at starte en politi-efterforskning.
MH17 og MH370 var vist Boeing maskiner, som kunne fjernstyres fra jorden, men dette var en Airbus A320, som ikke burde have installeret software, så den kunne styres fra jorden.
Nu har vi haft en række flystyrt, hvor myndighederne løj kraftigt om årsager og fakta, MH17 og MH370 er de seneste eksempler. Spørgsmålet er nu om dette er et mere naturligt flystyrt.
Mystik....
MH370 ændrede kurs og reducerede højde, så det kom under radaren, zigzaggede mellem bjergtoppe, hvorefter det lykkedes flyet at forsvinde.
10:30 Flylederne har radiokontakt med flyet. Alt er normalt.
10:31 Flyet ændrer kurs og reducerer også højde uden tilladelse(med kontrolleret hastighed, ikke som under et styrt). Flylederne kalder flyet gentagne gange over radioen uden at få svar. En jetjager sendes øjeblikkeligt i luften (for om nødvendigt at skyde flyet ned). En kamphelikopter sendes også straks i luften.
10:35 Flylederne slår stor-alarm, hvilket af journalister misforståes som et nødsignal fra flyet, der opretholder radiotavshed.
10:43 flyet flyver nu meget lavt (men nogenlunde vandret) og forsvinder under radaren.
10:49 en politihelikopter letter fra Digne-les-Bains
11:10 politihelikopteren finder vraget
15:42 pressen får besked om at vraget er fundet
16:17 12 helikoptere svæver over vraget
17:00 der indsættes 300 soldater og 300 redningsfolk
17:21 meldes at den første af de to sorte bokse er fundet.
17:31 Soldater har afspærret hele bjergområdet, og tilsyneladende spærret de nærliggende landeveje D467, D900, D657. Det ser ud som om landsbyen Le Vernet er isoleret.
17:42 melder en talsmand for det hvide hus i Washington, Bernadette Meehan, at der på nuværende tidspunkt ikke er sikre beviser for terrorisme.
17:44 Indenrigsministeren melder at den sorte boks vil blive haste-undersøgt indenfor få timer. Den vil blive fløjet til Bureau d'Enquêtes et d'Analyses. Han bekræfter at man har afspærret vrag-området.
21:27 helikopterflyvningerne er indstillet for natten. 5 soldater bivuakerer på bjergsiden for at bevogte stedet. 50 soldater har fået til opgave at finde en fodsti fra bjergets fod til vragstedet. De vil bivuakere på bjergsiden som fornødent. De kan få en ubehagelig nat. Vejrmeldingen lyder på regn, sne og storm. Kl 05:30 i morgen tidlig vil 30 jægersoldater blive landsat fra helikoptere for at bevogte stedet.
22:37 Der er nu indsat 380 redningsfolk. Mere end 300 soldater fra alpejægerkorpset. 2 kompagnier af politisoldater (Compagnie Républicaine de Sécurité) er indsat. 5 politihelikoptere, 7 kamphelikoptere som skal bevogte området, og 3 helikoptere fra sikkerhedspolitiet. 2 fastvingede flyvemaskiner som bl. a. sørger for radioforbindelse til de øvrige enheder. 7 agenter fra det franske BEA, 3 agenter for det tyske BFU, + et ukendt antal agenter fra Airbus. Opbuddet af militær og andre myndighedspersoner er helt usædvanligt stort.
PS: Det kan være svært at skelne mellem politi og militær i Frankrig. Grænserne mellem politi og militær er anderledes end i Danmark.