En demo af en OU transformer

[anders]

http://www.youtube.com/watch?v=tXno_7xXSZs&feature=youtu.be

En fantastisk demonstration af en OU transformer

OU faktoren er 1.6

Forsøget er relativt nemt at lave efter.

/Anders

[anders]

Den er super simpel. Den består vel af 3 transformatorkerner (en er dobbelt så stor som de andre, og består måske blot af to stk af de andre) (der må være at finde i vedlagte fil), og 3 spoler med kobbertråd.

Man kan høre antallet af vindinger på lydsporet. Det er 20 vindinger i den eneste primær spole (1.4 Ohm og 3.07 mH), og 120 i de to sekundærspoler (hver 121 mH og 16 Ohm). Ved sammenligning med andre dele på bordet må man kunne beregne størrelsen af kerner og spoler i millimeter.

I modsætning til fx MEG'en der kræver firkantede pulser, så kører denne transformer med sinusformig spænding og strøm. Frekvensen er ikke særlig kritisk. Frekvenser i området 50 Hz - ca 3200 Hz er vel anvendelige, men maximum OU opnåes omkring 3200 Hz. Spændingen behøver ikke være voldsomt stor. 10 Volt er nok. En almindelig HiFi-forstærker kan lavere inputtet til transformatoren.

Man kan derfor måle spænding, strømstyrke og fase-vinkel med meget almindeligt udstyr, og man undgår de store problemer med højfrekvente pulser. Selv en gymnasieelev burde være i stand til at lave de nødvendige målinger og beregninger på denne maskine.

Denne OU-maskine er så super-simpel at selv medlemmer af DIFØT med 10 tommelfingre burde have en fair chance for at bygge sådan en maskine og få OU.

Der bruges i videoen en Honeywell CSLA1CD Linear Current Sensor (se vedlagte fil).
Der bruges 1 stk TENMA  72-8400  OSCILLOSCOPE, 8MHZ, 1 CHANNEL, 40MSPS  (http://www.newark.com/tenma/72-8400/oscilloscope-8mhz-1-channel-40msps/dp/13N3778)
Der bruges et stk Fluke 105B Scopemeter.
Der bruges en Casio fx-991ES regnemaskine
Der bruges et Fluke 787 Processmeter
Der bruges et Fluke 21 Multimeter
Jeg vurderer kernerne til at være af typen Metglass AMCC100 
Jeg kan ikke genkende signal-generatoren eller audio-forstærkeren.

/Anders

[anders]

http://manz-electronic.de/index.html

er stedet hvor man køber disse transformator kerner, hvis man bor i Danmark

/Anders

[esben]

Jeg har opbygget en transformator som angivet i http://www.youtube.com/watch?v=tXno_7xXSZs&feature=youtu.be , dog med hvad der nu lige lå i skuffen. 3 ferritkerner fra gamle højspændingstransformatorer til TV og nogle spoler med en åbning, der var stor nok til dobbeltkernerne. Det er særdeles tydeligt, at primæren opfører sig reaktivt, dvs. med en væsentlig faseforskel mellem spænding og strøm hen mod de 90 grader. Størst faseforskel fås ved kortsluttet sekundær. Jeg har ikke målt konkret på denne primitive opstilling, men kan stærkt anbefale, at man kigger nærmere på dette system !!!

Venligst Esben

[anders]

Esbens forsøg bekræfter målingerne der vises på videoen.
Ud fra det Esben fortæller har han opnået OU > 1.0
Ganske positivt.
/Anders

[anders]

De anvendte Metglas transformatorkerner koster  38,20 Euro per kerne.

/Anders

[anders]

Jeg har lavet en lille model af den viste transformer. En vinding i sekundærspolen er ca 39 cm, og en vinding i primærspolen ca 26 cm.
Så er der 5,20 m kobbertråd i primæren, og 46,8 m i hver sekundær.
Så er modstanden per meter tråd 0.27 ohm i primæren og 0.34 ohm i sekundæren
Så er primæren ca #19 AWG og sekundæren ca #20 AWG.

[anders]

Eller sagt på anden måde:
#20 AWG er en meget almindelig kobbertråd, og både primæren og de to sekundærer er viklet med denne meget almindelige kobbertråd.

Så kobbertråden er ikke kritisk og kernematerialet er ikke kritisk.

Vi kan opnå OU med ferrit-ringe, som er meget udbredt på markedet, og relativt billige.

Jeg har pumpet 100 Watt gennem ferrit ringe, og jeg ved at man kan pumpe en 1 kW gennem ferritringe.
Jeg begynder at få julelys i øjnene....

[anders]

http://dk.rs-online.com/web/p/oscilloskoper-digitale/8111230/

for kun ca 36.000 DKK (+moms?) kan man erhverve et Fluke ScopeMeter som på  pålidelig måde kan beregne input-effekten til vores transformer.
Det viser at Bill Alek bruger det bedste udstyr der findes, og at han har masser af penge.
Begge faktorer bør fortælle os at man skal stole på ham/tillægge hans udsagn en vis værdi.
For os fattigrøve, så må vi hellere finde en billigere løsning, som kunne være et PicoScope + en Lenovo Laptop.

[anders]

Neu: Ringkern TX58/41/18-4C65: Dieser Ringkern mit fast 60mm Außen-durchmesser kann als Ersatztyp für den beliebten FT240-61 eingesetzt
werden. Der Innendurchmesser ist etwas größer als üblich, was durch eine größere
Höhe wieder kompensiert wird. Die 4C65 Mischung eignet sich gut für Strom- und Spannungsbaluns von 160 - 6m. Das besondere an diesem Kern ist die sehr
robuste, beigefarbene Expoxybeschichtung, die es nur bei Ferroxcube gibt. Leider
bietet Ferroxcube keinen 4C65 Kern in dieser Grössenklasse im Standardprogramm an. Wir haben daher eine größere Menge speziell von Ferroxcube für uns anfertigen
lassen. Dieser Kern ist etwa für 1000 Watt ausgelegt. Eventuell kann man auch mehrere Kerne stapeln.
Daten: 58mm AD, 41mm ID, 18mm Höhe, Permebilität 125, AL = 160 (nH), Gewicht
ca. 110g, beige Epoxy-Beschichtung;
Preise: 1 Stück 16,00 Euro; ab 4 Stück 15,00 Euro

http://www.dx-wire.de/

Et eksempel på en ringkerne, som kan håndtere 1 kW.

Med sådan en kerne er der "udsigt", eller hvad det nu hedder på dansk...
Potentiale? Muligheder? Perspektiver?

/Anders
 

[anders]

Hej Anders,

 

Her kan man købe toroider af nanoferrit, som nok er bedre end metglas:

http://direct.mhw-intl.com/nanocrystalline-cores/?p=1

 

Mvh

Gøsta

 

[esben]

Jeg har lavet nogle forsøg med min OU transformator, for bedre at forstå dennes funktion. Der er ikke noget "normalt" ved denne trafo. F.eks. kan man kortslutte den ene sekundærvikling uden det tilsyneladende ændrer noget som helst - mærkeligt. Eneste logiske funktion er, at stømforbruget på sekundæren påvirker direkte strømforbruget på primæren, men jo mere strøm der trækkes des større faseforskel skabes på primærsiden. Som sagt tidligere bliver fasevinklen ca. 90 grader ved kortsluttet sekundær. Den første rapport over konkrete forsøg kan læses i vedhæftede pdf.

Venligst Esben

[anders]

Esben har lavet flot dokumenterede målinger. De ser lovende ud. Det er meget tæt på OU, og med de ret tilfældige spoler og kerner, så er det meget flot.

/Anders

[anders]

http://direct.mhw-intl.com/m-116.html

Et eksempel på en toroid-kerne, som for mit utrænede øje ser interessant ud til dette forsøg.
Prisen på ca 300 USD per kerne er dog temmeligt høj.

Jeg har vist ikke nogen særligt egnede kerner liggende. Og de magnetiske egenskaber af de kerner jeg har, fortaber sig vist i historiens mørke.

/Anders

[Ole Nielsen]

Hej Esben

Min browser gik i baglås da jeg forsøgte a svare. Din vedhæftning er nu forsvundet?! Den kunne dog gendannes i Adobe Reader. Mystisk!

I dit forsøg er kernen med sekundærerne bedre koblet end vist i videoen og ligner mere en trefaset transformator. I videoen rører kernen med sekundærerne kun med hjørnerne hvilket giver en svag kobling. Da strømmen i sekundærkernen skaber et felt i begge ben, der vender enten op eller ned, vil feltet gå retur gennem den svage kobling i hjørnerne til primærkernerne og ellers gennem luften mellem de vandrette ben (mellem top og bund). Sekundær kernen danner dermed en spole med en luftspalte hvilket giver en reaktiv belastning set fra primær siden. Den virker dermed blot som om en spole benyttes som belastning hvilket er en ren reaktiv belastning (max 90 grader faseforskydning).

Opbygningen i videoen minder om UDT’en (Unidirectional Transformer) fra Paul Raymond Jensen: http://www.hyiq.org/Research/Details?Name=A%20Free-Energy%20Device. Se side 4 hvor figurerne viser opbygningen på følgende side (billederne kan desværre ikke indsættes her men er vedhæftede): http://www.overunity.com/12794/re-inventing-the-wheel-part1-clemente_figuera-the-infinite-energy-machine/dlattach/attach/135182/. UDT’en benytter en E-I kerne med en nøje tilpasset luftspalte på midterbenet hvilket er primæren. Sekundærerne er koblet i serie og ophæver hinanden men er i fase med primæren. Yderligere er der en modkoblingsvikling på primæren koblet i serie med sekundærviklingen men med strømmen i modfase med primæren.

Jeg har diskuteret kohærens med en fra et andet diskussionsforum. W.B. Smith hævdede at man kan skabe energi ved at blande to felter kohærent. Denne bekendte byggede UDT’en med ferrit blokke men med den forskel at yderbenene var primæren og midterbenet var sekundæren. Idéen var så at blande felterne fra sekundærerne i midterbenet og forsøge at få dem kohærente, hvilket skulle give den dobbelte effekt ud i forhold til hvad der sendes ind i primærspolerne. Ifølge hans målinger kom der kun op til 1.30 gange højere effekt ud.

Det er dog værd at arbejde videre med da det viser at energi kan hentes eller ”skabes” ved at udføre det rette forsøg.

Venlig hilsen
Ole