Besøgte Bertel i Dyssekilde.
De er to mennesker som bor i et hus med to etager på 80 m2 grundflade.
De har 30 solpaneler af standardstørrelse, som leverer 5.000 kWh om året. Regnskabet er tilgængeligt på internettet. (home.solarlog-web.eu/2337.html)
De bruger godt 2.500 kWh til køkken, lys, computere og lignende.
De bruger omkring 2.500 kWh om året til opvarmningen, som sker med en varmepumpe. De har ikke græsplæne nok til jordvarme, så varmepumpen køler luften udenfor ned. Det er ikke så effektivt som jordvarme. Det virker i praksis ikke, når udetemperaturen er under 7 grader. Han troede ikke på at det blev væsentligt bedre, hvis man brugte solfangere til at levere varmen til varmepumpen. Når de bruger varmepumpe i stedet for brændefyr, er det fordi CO2-udledningen er mindre med varmepumpe. De har ikke illusioner om at en avrmepumpe er billigere.
Dyssekilde har et stort jordvarme-anlæg. Det var på et tidspunkt tanken at det skulle varme hele bebyggelsen op. De bebeoere der kun har læst producenternes teoretiske tal beskriver det i pæne vendinger. De beboere, der har ingeniørviden, og som måler og regner på de praktiske resultater mener ikke det er nogen god forretning. De fleste huse opvarmes da også i praksis med brændeovne eller lignende. Det er det mest økonomiske.
Min søster ringede, og hun fortalte at de havde 30 solpaneler ca 15 år gamle. De gav derfor væsentligt mindre end Bertels, nemlig 3000 kWh om året.
Derudover havde de en 12 kW husstandsvindmølle på en 23 meter høj mast. Den gav 7000 kWh om året, og havde kostet godt 250.000 kr i anskaffelse og installation.
Min søster kendte de horisontale vindmøller man kunne montere på en tagryg. De havde haft en brochure for dem slået op på deres opslagstavle i månedsvis, indtil de fik deres husstandsvindmølle. Så røg brochuren i papirkurven. De havde kendskab til et sted i København hvor man havde sat sådan en vindmølle op. Den var blevet pillet ned igen, fordi den ikke levede op til forventningerne. De kender ikke de præcise detaljer.