Fri energi på en let måde
Her er to tegninger givet af Hector D. Perez Torres (A.R.K. research). Vedhæftet hvis de ikke dukker op:
Princippet er er a have en dobbelt sekundær kreds i en transformator med en stor strøm omkring kernen (A*vindinger) og blande felterne. Det er lidt som i Jensen UDT'en eller Gennady Markovs transformator. For at den store strøm ikke ska nå belastningen er de to sekundær viklinger lagt i serie men i modfase. Dette medfører at udgangsspændingen er lav, selvom magnetiseringen af kernen er stor. De to sekundær viklinger ligger i forlængelse af hinanden, i hvert fald i min forsøgsopstilling, så magnetfelterne delvis ophæver hinanden eller blandes med primær feltet i et område mellem de to sekundær viklinger. Teorien er at blande felterne til et nyt kohærent magnetfelt og ikke blot ved superposition hvor felterne glider gennem hinanden som med krydsende lysstråler. Ved kohærens dannes et nyt sammenhængende magnetfelt, eller hvad slags felt der end blandes, som repræsenterer mere energi end de oprindelige separate felter. Forskellen høstes som nytteenergi. Kohærens princippet er givet i Wilbert B. Smiths ufuldendte bog fra 1964: "The New Science."
Nogle indledende målinger med nogle mere eller mindre tilfældige spoler på en kerne viser at det er muligt at få ti gange mere aktiv effekt ud end det der driver transformatoren. Med det rette kredsløb skulle det derfor være muligt a lave et selvkørende apparat som vist af Dr. Andrey Melnichenko, Roman Karnouhov, Tariel Kapanadze m.fl.
/Ole
