Frienergimaskine
Rosch Innovations har udviklet på deres opdriftsmaskine, og det er i april lykkedes dem at få den til at køre autonomt. Den leverede så 4.8 kW (220V 50 Hz) kontinuerligt uden noget input cirka fra 20. maj.
De indbød så de interesserede til en demonstration i Spicht der begyndte 25. april til 6. maj. I perioden kunne man følge maskinen via et webcam.
Maskinen løb næsten kontinuerligt med ca 5 kW produktion. Man kan så anslå produktionen til ca 11*24*5 kWh eller ca 1.3 MWh. Diverse elektroteknikere målte på maskinen en af dagene, og kunne kun konstatere at maskinen producerede de lovede ca 5 kW. Maskinen var bygget op med plexiglas, så man kunne følge alle ledningerne og forvisse sig om at der ikke var skjulte ledninger forbundet til elnettet. Der var ingen sorte kasser, som man ikke måtte kigge i. Den leverede frekvens afveg lidt fra elnettets meget præcise 50 Hz, hvilket talte imod at energien blev leveret fra elnettet. Den 13. maj blev maskinen skilt ad, og også ved den lejlighed kiggede man efter skjulte ledninger, men fandt ingen.
De der ser positivt på maskinen siger at svindel var ikke muligt, man måtte acceptere at maskinen producerede energi, selv om man ikke forstod hvordan, og selv om teoretiske beregninger viste at det var umulit.
Skeptikere siger at det var mistænkeligt at maskinen gik i stå natten mellem 28. og 29. april. 220 Volt nettet var kortvarigt nede den nat, og skeptikerne mener at det er tegn på at der er en skjult ledning fra maskinen til elnettet. Rosch forklarede sagen anderledes, med at de besøgende havde bedt om en ændring af belastningen, og man havde derfor reduceret belastningen til det halve, hvilket maskinen ikke var justeret til, og hvilket medførte at styreelektronikken lukkede maskinen ned efter nogle timer, hvor alle var gået hjem. Rosch personalet genstartede maskinen næste morgen.
Skeptikere peger også på at elektroteknikerne ikke fik lov at lave alle de ønskede målinger den dag, hvor målinger var planlagt. Planlægningen var mangelfuld, og målingerne var ikke aftalt på forhånd med det resultat at ikke alle ønskede målinger blev gennemført.
Skeptikerne peger på at en af stålakslerne i systemet var for lille til at klare en effektoverførsel på 5 kW. Akslen skulle være mindst 65 mm i diaeter, men var kun 20 mm. Dette tyder på at effekten ikke kommer fra opdrifts-systemet, men snarere bliver dannet i generatoren eller dynamoen, der omsætter den mekaniske energi til elektricitet. Generatoren var baseret på en hyldevare, som Rosch så havde ombygget. Vi har ofte hørt at det er muligt at bygge generatorer med en virkningsgrad over 100%, og noget tyder på at anvendte generator er OU.
Noget tyder altså på at der er tale om en art magnetisk OU generator, der er forklædt som en opdriftsmaskine.