Nexus Magazine seneste nummer indeholder et interview med William Mills Tompkins, en 93 årig ingeniør, der begyndte at arbejde for US Naval Intelligence I 1942. Tompkins har fået tilladelse til at udtale sig fra admiral Hugh Webster.
I USAs navy lærte Tompkins tidligt om rumvæsener og rumskibe. Han lærte at Nazityskland byggede rumskibe, og at Nazitykland blev styret af en type rumvæsener som blev kaldt Dracoer. De havde en tilknytning til stjernebilledet Dragen og var oprindeligt en slags krybdyr (reptiler) men de kunne efter behag tage bolig I en menneskrop, og de foretrak den blåøjede skandinaviske (ariske) race.
Dracoerne hjalp Hitler og SS med at konstruere rumskibe. Dracoerne havde I forvejen en flåde af rumskibe, men de havde brug for flere skibe og mere mandskab, og de havde udset sig Nazityskland til at levere dem. De forærede nazityskland den nødvendige knowhow til at producere flyvende tallerkner, med alt nødvendigt udstyr. Nazityskland skulle selv kun lave et mindre udviklingsarbejde. Tyskerne skulle hovedsageligt masse-producere, hvilket de var gode til. Dracoerne rådede over 3 meget store underjordiske baser under Antarktis, som de ikke selv kunne udnytte fuldt ud. De overlod 2 af baserne til Nazityskland formentligt allerede før 1940, og der begyndte kraftig fragttrafik der flyttede først tyske udviklingslaboratorier, så tyske fabrikker, og så tusinder af ariske tyskere og millioner af jøder fra koncentrationslejrene til de underjordiske baser I Antarktis. Tyskerne havde en massiv produktion I Antarktis, og byggede I hundredevis af store rumskibe (Motherships) til Dracoerne, og uddannede tusindsvis af mennesker som mandskab til rumskibene.
En anden gruppe rumvæsener der heller ikke kunne skelnes fra mennesker havde lignende planer med USA. USAs flåde skulle bygge store rumskibe og oprette baser på alle beboelige planeter I de nærmeste 12 solsystemer. Men USA var langt bagud og kom først rigtigt I gang efter krigen. Apollo-programmet og Månelandingerne var en dækhistorie for rumprogrammet der bl. a. skulle bygge en base med 1000 mennesker på Månen og en på Mars. Senere byggede man baser I nærliggende solsystemer,
Tyskerne havde meget tidligt både små og store flyvende tallerkner op til ca 80 meter I diameter, og kommunikationssystemer og styresystemer til tallerknerne. Tyskerne anvendte en art elektromagnetisk drivkraft til deres tallerkner, som var indrettet til at kunne operere I verdensrummet I årevis. Tyskernes rumvenner gav dem alt nødvendigt knowhow til indretning af tallerknerne.
Udover de nævnte to grupper af rumvæsener er der en tredie gruppe rumvæsener med territoriale fornemmelser for jorden. Og et utal af grupper af rumvæsener uden territoriale fornemmelser. De forskellige grupper bekriger hinanden på forskellig vis, men det er ikke simpelt. Rumvæsenerne råder over tidsmaskiner, og avanceret mindcontrol (de kan manipulere med andre væseners bevidsthed), og evnen til at skabe forskellige typer hologrammer. Så almindelige mennesker kan være temmeligt magtesløse når de bliver konfronteret med væsener med telepatiske evner, der er store, at de har mere magt over et menneskes bevisdsthed end mennesket selv.
